Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Dansk landbrug har en glorværdig historie men står i dag overfor store udfordringer.
Engang var landbrug det dominerende erhverv i Danmark med over 200.000 små familiebrug. Kvæg, svin og planteavl gik op i en højere enhed; dyrene levede af planterne, planterne fik gødning fra husdyrene, og restprodukterne fra oste- og smørproduktionen blev brugt som svinefoder. Erhvervet var dominerende både i kulturlivet og i det politiske liv.
I dag har vi under 8.000 industrialiserede og specialiserede heltidsbedrifter. Næsten ingen har både kvæg og svin. Brugene er store og effektive, men har også en stor gæld og problemer med miljøet.
Fremtidens udfordringer
Foredraget gør rede for denne udvikling fra små familiebrug til det moderne industrialiserede landbrug – og ser på fremtidens mange spørgsmål: Er økologisk drift en mulighed? Er brugene blevet for store til at være familiebrug, eller er de stadig for små til at konkurrere med kæmpebrugene i blandt andet USA? Hvad skal der i det hele taget blive af det danske landbrug?
Aftenens foredragsholder Niels Kærgård er nationaløkonom, jordbrugsøkonom, professor og tidligere overvismand. Foredraget holdes i samarbejde med Grøn Omstilling.
Det foregår torsdag den 22. maj kl. 19.00-21.00 på Næstved Biblioteks Lille Scene. Bestil din gratis billet på
. Der vil være kaffe og te til foredraget.Kontakt:
Kulturformidler Andreas Lønstrup Poulsen email: alopou@naestved.dk
Bibliotekar, pressemedarbejder Lena Lund Olsen tlf.: 5588 4021 email: leols@naestved.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **