PRM / Traffikrapport: Flere fly fra København, tredoblet antal af passagerer og en belægningsgrad på 80,8% i april

    Pressemeddelelse fra Fly PLAY hf

    København, 9. maj 2023: Det islandske flyselskab, PLAY oplevede en markant vækst i antallet af passagerer i april, hvor hele 102.499 rejsende fløj med selskabet, hvilket svarer til en belægningsgrad på 80,8%. Til sammenligning havde PLAY 86.661 passagerer i marts. Disse tal viser en betydelig vækst i forhold til samme periode sidste år, hvor 36.669 passagerer fløj med selskabet, og belægningsprocenten var 72,4%. Samtidig betyder det, at antallet af passagerer i april 2023 næsten blev tredoblet i forhold til året før.

    Birgir Jonsson, der er direktør i PLAY, udtaler: “April er en udfordrende periode for et hurtigt voksende flyselskab, da vi øger vores drift markant i forberedelse til sommersæsonen ved at indsætte fire nye fly i drift og åbne mange nye destinationer i vores netværk. Derfor er vi tilfredse med en belægningsprocent på 80,8% i april, da vi ser vores eksisterende destinationer præstere rigtig godt, og de nye vil også gøre det efter et par uger.”

    April måned blev yderligere en forsættelse af stigningen i antallet af passagerer, der rejste til Island. Af alle passagerer, der rejste med PLAY i april 2023, var 33,5% fra Island, 31% rejste til Island, og 35,5% var forbindelsespassagerer (VIA). PLAY er dedikeret til at øge sin markedsandel inden for den vigtige markedssektor for turister, der kommer til Island, og den fortsatte stigning viser en styrkelse af markedspositionen på de internationale markeder.

    Derudover blev april endnu en måned, hvor PLAY opretholdt en imponerende punktlighedsrekord, da hele 85,3% af deres fly ankom til tiden.

    I 2023 vil PLAY operere flyvninger til 38 destinationer i Europa og Nordamerika med en flåde på ti fly. Som en del af den langsigtede investering i at opbygge et solidt rutenetværk, har flyselskabet planer om at introducere flere nye forbedringer til vintersæsonen 2023-24, herunder:

    • Tilføjelse af eftermiddagsafgange til København, som vil give danskerne større fleksibilitet i forbindelse med deres rejser til USA og Island
    • Helårsrute til Lissabon.
    • Forlængelse af Athen-rute indtil begyndelsen af januar 2024 på grund af stor efterspørgsel.
    • Øget kapacitet til Tenerife og Alicante.
    • Introduktion af to nye destinationer, Fuerteventura og Verona.

    Birgir Jonsson, der er direktør i PLAY, udtaler: “Vores indtægter vokser, især tillægsindtægterne, som er vokset med mere end 25% pr. passager i de seneste måneder. Hver dag ser jeg holdet hos PLAY arbejde som en enhed, med fokus og ambition, og vi er alle fuldstændig besluttet på at gøre den meget vigtige sommersæson til en stor succes!”

    Læs hele traffikrapporten her

    Kontakt:

    Mediekontakt:

    Caroline Cecilie Olesen
    PR Manager, Grey Public
    caroline.olesen@grey.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/traffikrapport-flere-fly-fra-kobenhavn-tredoblet-antal-af-passagerer-og-en-belaegningsgrad-pa-808-i-april?releaseId=13680045

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **