Pressemeddelelse fra Klimarådet
En ny analyse fra Klimarådet viser, at der er gode muligheder for at få mere sol- og vindenergi ind i elsystemet og stadig have nok strøm – også i perioder, hvor vejret driller.
Der kan ellers være en bekymring for elforsyningssikkerheden ved overgangen til et elsystem domineret af sol- og vindenergi. For hvad gør man i en fremtid med et markant højere elforbrug, når vejret giver udfordringer, fordi solen ikke skinner, vinden ikke blæser i længere perioder, og en stor andel af de gamle kraftværker er blevet udfaset?
Klimarådets analyse viser, at vind og sol kan levere rigeligt med strøm i langt hovedparten af tiden.
“Vi er på rette vej mod et stabilt elsystem med meget sol- og vindenergi. Danmark har gode muligheder for at omstille elsystemet, så vi reducerer risikoen for, at vi kommer til at mangle strøm i udfordrende perioder. Der er ingen grund til at bremse udbygningen af sol- og vindenergi,” siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard.
Når vejret driller
Analysen bekræfter dog, at fremtidens danske og europæiske elsystem bliver sat under pres, når vejret i længere perioder i enkelte år ikke arter sig. Det er især om vinteren, at der i enkelte år med udfordrende vejr kan være en risiko for at mangle strøm, hvis et højt elforbrug falder sammen med perioder med begrænset sol og vind i store dele af Europa. Derfor kan politikere og myndigheder være nødt til at tilpasse elsystemet mere, end markedet gør af sig selv. Uden rettidig planlægning risikerer Danmark allerede omkring 2030 at mangle store mængder strøm, når vi i enkelte år rammes af særligt udfordrende vejr.
“Omstillingen til mere sol og vind er en enorm udvikling af vores energisystem. Hvis vi i fremtidens Danmark skal reducere risikoen for at mangle strøm i udfordrende perioder, er der nogle udfordringer, som vi skal være opmærksomme på og tage hånd om i tide,” siger medlem af Klimarådet Marie Münster, der også er professor i energisystemer ved DTU.
Nødvendigt med lagring af el, fleksibelt forbrug og reservekapacitet
Klimarådets analyse viser, at elforsyningssikkerheden kan styrkes med ellagring – fx store termiske ellagre – og mere fleksibelt forbrug, hvor fx industrivirksomheder øger deres evne til at nedjustere elforbruget i pressede perioder. Men de to løsninger er ikke tilstrækkelige. Ønsker man politisk helt at afværge mangel på strøm i de mest ekstreme vejrsituationer, vil det kræve, at der investeres i såkaldt regulerbar elkapacitet. Det kan fx være gasturbiner, der kan producere strøm af blandt andet brint. Turbinerne vil kunne træde til i de få timer om året, hvor der er meget lav produktion fra solceller og vindmøller.
Hvis gasturbinerne bruger naturgas, vil det i vejrmæssigt ekstremt vanskelige og meget sjældne år svare til en udledning på op til 0,3 mio. ton CO2. Det svarer til under 1 pct. af den nuværende totale udledning fra Danmark. Hvis turbinerne i stedet bruger fx brint eller biogas, vil klimabelastningen være mindre eller ideelt set lig nul.
“Vi vurderer, at sådanne turbiner ikke vil medføre en betydelig klimabelastning. Først og fremmest fordi de i gennemsnit over en årrække kun skal bruges i ganske få timer,” siger Marie Münster.
Tilsammen kan ellagring, et fleksibelt elforbrug og reservekapacitet løse udfordringen med et mere presset elsystem. Det er dog ikke sikkert, at elmarkedets aktører selv implementerer sådanne løsninger, i et omfang der kan dække pressede situationer. Hvis man politisk ønsker at sikre sig en højere elforsyningssikkerhed, bør regeringen allerede nu undersøge mulighederne og overveje, om gasturbiner eller andre løsninger skal etableres for i fremtiden at virke som en reserve, når der i enkelte tilfælde ikke er nok vind- og solenergi.
Afvejning mellem strømmangel og pris
Overvejelserne omkring niveauet af elforsyningssikkerhed indebærer en vigtig afvejning. På den ene side kan det være generende og endda omkostningsfuldt for forbrugerne at mangle strøm. På den anden side kan det være uforholdsmæssigt dyrt at have fx gasturbiner stående for at kunne afværge enhver potentiel afbrydelse som følge af elmangel. I dag oplever danskerne i gennemsnit 20 minutters strømafbrydelse om året.
Uanset hvad der besluttes, bør beslutningen træffes så tidligt som muligt. Planlægningen skal nemlig starte i god tid, hvis der skal være sikkerhed for, at det, man ønsker politisk, står klar, når behovet opstår. Det skyldes blandt andet, at området til dels er styret af EU, og at der er eksisterende anlæg, der er på vej til at blive udfaset, som i stedet vil kunne bidrage til elforsyningssikkerheden.
“Løsningerne kan ikke implementeres fra den ene dag til den anden. Uanset hvordan man politisk vælger at gribe det an, er det vigtigt, at beslutningerne bliver truffet i god tid,” siger Peter Møllgaard.
.
Kontakt:
Pressemedarbejder Jacob Haaning Andersen email: jacob.haaning.andersen@klimaraadet.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
