Pressemeddelelse fra Teater Katapult
Den rørende forestilling
spiller 20. maj på Teater Katapult og handler om den russiske invasion af Ukraine.Overskuddet fra forestillingen går via foreningen
dels til ukrainere, som må kæmpe med følgerne af invasionen … og ved opførelsen på Katapult dels til det i Aarhus-forstaden Lystrup funderede , som donerer biler til transport af tropper og forsyninger og til ambulancekørsel af sårede soldater og syge borgere. Bilerne er fyldt op med livreddende udstyr til soldater og frivillige.SPECIAL OPERATION handler om to ukrainske kvinder, som overlever et russisk angreb på en landsby. Det er kun de to kvinder, der er tilbage i byen. En såret russisk soldat, som blev forladt af sin deling i landsbyen, møder de to kvinder, hvilket får dramatiske følger. SPECIAL OPERATION viser de store menneskelige, moralske og kulturelle forskelle mellem de to lande og deres folk. Med ukrainsk klassisk musik og ukrainsk poesi vil publikum opleve en gribende forestilling om invasion, overlevelse og kærlighed.
Flygtede skuespillere vil bygge kulturel bro
Det er en ukrainsk teatertrup, der i samarbejde med Bornholms Teater har skabt SPECIAL OPERATION, der altså nu finder vej til Teater Katapult i Aarhus.
Forestillingen er skrevet af Anatoli Zinovenko, der er flygtet fra Ukraine sammen med sin kone Tetyana Zinovenko. De er begge velkendte skuespillere hjemme i Ukraine og opfører stykket sammen med en herboende ukrainsk skuespiller og tolk Oksana Achiam. Skuespillerne siger:
– Vi mener det er vigtigt at bygge den kulturelle bro mellem Ukraine og Danmark, så vi kan bidrage til Ukraine med alt det, vi er i stand til. Vi er af den overbevisning, at kunst og kultur kan hjælpe mennesker til at overleve i disse tider, der er så vanskelige for os alle.
Forestillingen foregår på ukrainsk, men det vil blive muligt for at publikum at orientere sig i handlingen på engelsk. Standardbilletprisen inkl. gebyr er kr. 150,- (seniorer/65+: Kr. 50,-) … og en særpris på standardbilletten for ukrainske flygtninge på kr. 100,-
SE trailervideo:
DOWNLOAD trailervideo:
Støtteforestilling for Ukraine af de kunstneriske medvirkende: SPECIAL OPERATION //Tid & Sted: NB! KUN 20. maj. kl. 17.00 på Teater Katapult, Godsbanen // Forfatter/dramatiker: Anatoly Zinovenko // Instruktør: Anatoly Zinovenko // Medvirkende: Anatoly Zinovenko, Tetiana Zinovenko og Oksana Achiam // Varighed: Ca. 45 min. // Mere info:
Kontakt:
PR- og kommunikationsansvarlig Jakob D.A. Nicolaisen tlf.: 86202699 email: jakob@katapult.dk
Teaterchef Torben Dahl tlf.: 86202699 email: torben@katapult.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **