Pressemeddelelse fra Velliv Foreningen
Necto betyder ‘forbinder’ eller ’sammenknytter’, og det er netop det, Velliv Foreningen med stiftelsen af det nye center ønsker at gøre; at forbinde danske virksomheder og brancher med forskningsviden og innovation. Velliv Foreningens analyse er, at der i dag i en svag kobling mellem virksomheders praksis, og forskning i mental sundhed i arbejdslivet.
Velliv Foreningens bestyrelsesformand Peter Gæmelke giver Necto disse ord med på vejen:
“Der er mange aktører på området, som ikke arbejder sammen, og når de gør, er det ofte i korte forløb. Det har vi i Velliv Foreningens sat os for at ændre på. Necto skal bygge bro mellem forskningsviden og arbejdspladsernes reelle udfordringer med mental sundhed.”
Bestyrelse og direktør er klar
Velliv Foreningens bestyrelse har valgt at oprette Necto som en uafhængig almennyttig forening. Velliv Foreningens adm. dir. Lars Wallberg er valgt som Nectos første bestyrelsesformand.
“Jeg glæder meget til at gå i gang med den hidtil største satsning i Velliv Foreningens historie. Jeg ser Necto som et vidensbaseret værksted, der arbejder med konkrete initiativer til gavn for virksomhederne,” siger han.
Udover repræsentanter fra Velliv Foreningen er bestyrelsen for det nye initiativ sammensat af folk, der dels kender de små og mellemstore private virksomheder, dels har viden om mental sundhed og implementering af nye arbejdsformer og værktøjer.
“Med den fagligt stærke bestyrelse har vi alle muligheder for at inspirere Nectos kommende medarbejdere til at række ud til virksomhederne og mulige samarbejdspartnere,” siger Lars Wallberg.
Direktøren for det nye initiativ er også på plads. Det bliver Morten Mølgaard Jensen, der har stor erfaring fra en række startups og SMVer samt kendskab til projekter indenfor det sundhedsvidenskabelige område. Morten tiltræder d. 1. juni 2023.
Bestyrelsen fra venstre:
Malene Friis Andersen, Selvstændig konsulent, psykolog, Ph.d.
Hans Jørgen Limborg, Adjungeret professor, Ph.d.
Anders Folmer Buhelt, Akademichef, Akademiet for Social Innovation
Lars Bo Pedersen, næstformand, chef for mental sundhed og kommunikation, Velliv Foreningen
Lars Wallberg, formand, administrerende direktør, Velliv Foreningen
Dorte Zacho, selvstændig, bestyrelsesmedlem i en række SMV-netværk
Mathilde Møller, selvstændig, og bestyrelsesmedlem i en række SMV’er
Kontakt:
Christina Gro Storm-Andersen tlf.: 22600718 email: cga@vellivforeningen.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **