Pressemeddelelse fra Kongernes Samling
Rosenborg Slot satte i april måned besøgsrekord med 40.132 gæster. Tallet overgår den tidligere rekord for april måned fra 2019 med knap 10.000 gæster.
Om besøgsrekorden udtaler museumsdirektør for Kongernes Samling Thomas C. Thulstrup:
“Vi er meget glade for det høje besøgstal på Rosenborg, som vi tillægger en generel stigning i interessen for det danske monarkis historie. Kongernes Samling har efter corona fokuseret på danskere som den primære målgruppe. Dette har bl.a. betydet ændret markedsføring, nye aktiviteter på Rosenborg Slot, fokus på udvikling af digital formidling på vores hjemmeside og nye måder at kommunikere på. I april har vi i anledning af Kong Charles 3.s kroning haft stor fokus på at aktualisere monarkiets historie, og på de sociale medier har vi fortalt om de danske kongekroner og regalierne, som opbevares i skatkammeret under Rosenborg Slot. I samme periode har vi på den digitale platform Kongernes Samling Ekstra offentliggjort tre film om danske kroner og om danske og britiske kroninger og salvinger gennem århundreder. Det har resulteret i massiv interesse på vores digitale platforme, en stigning på 80 % i rækkevidde på Facebook og masser af spørgsmål som fx om, hvorfor H.M. Dronningen ikke blev kronet og hvilken olie, man salvede kongerne med. Interessen for kroningens historie og for vores helt enestående kulturskatte i Kongernes Samling er stor lige nu. Vores samlede besøgstal har aldrig været højere og flere danskere end nogensinde besøger vores tre slotte. En helt konkret konsekvens er, at vi allerede fra denne weekend udvider vores åbningstider på Rosenborg Slot, da vi mange dage har haft udsolgt allerede ved mi
agstid” ” siger museumsdirektør for Kongernes Samling Thomas C. Thulstrup.
Se film om kroningstraditioner i Storbritannien, om kronernes historie og om kroninger og salvinger i Danmark her:
https://ekstra.kongernessamling.dk/slottene-og-samlingen/?video_id=823355791
Kontakt:
Kommunikationschef Nanna Ebert tlf.: 51336644 email: ne@kosa.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **