PRM / Premiere på ny dansk radiodrama: På Pletten (9. – 12. maj 2023)

    Pressemeddelelse fra Aveny-T

    Vær med på pletten når radioværterne Torben og Vanja sender formiddagsradio direkte fra blomsterbutikken Valmuen i provinsbyen Fjordsted. Her møder de et farverigt persongalleri og involveres i forviklinger og familiedrama, som kulminerer ved en dobbelt begravelse på Store Bededag.

    Forestillingen udfoldes af skuespillerne Winnie Kristine og Tobias Trier, der i gennem 75 minutter præsenterer publikum for et miljø, som er både genkendeligt, morsomt og vanvittigt. Ideen med forestillingen er at fremkalde et vidtforgrenet humoristisk lystspil, baseret på virkelige hændelser og interviews med ansatte i en blomsterbutik på Midtsjælland.

    Sangene, som bliver spillet i radioprogrammet På Pletten, fremføres live på scenen af de to skuespillere. Oplev blandt andet radiohits som Bred Pensel, Kun Li’ Rock og Forlænget Weekend.

    Forestillingen spiller fire gange på Aveny-T, hvorefter den skal på turné rundt i landet.

    Varighed: 75 minutter
    Anbefalet alder: 15+
    Idé og tekst: Tobias Trier og Winnie Kristine
    Medvirkende: Tobias Trier og Winnie Kristine
    Iscenesættelse: Johan Klint Sandberg
    Komponist: Tobias Trier og Winnie Kristine
    Producent: Tobias Trier og Winnie Kristine
    Co-producent: Aveny-T
    Forestillingen er støttet af Frederiksberg Kommune

    Kontakt:

    Oline Zilstorff email: oline@aveny-t.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13679405&publisherId=13561492&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **