Pressemeddelelse fra Tønder Festival
“Vi glæder os til igen at indtage København med Tønder Festival-kunstnere. De senere år har vi haft et fremragende samarbejde med folkene bag Roots and Jazz i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival. Det giver god mening at være til stede med Tønder Festivalens musikprofil, som taler til et stort og bredt publikum i hovedstaden,” siger Maria Theessink, kunstnerisk leder, Tønder Festival.
På plakaten er to stærke internationale navne samt et af Danmarks unikke folkroots-bands.
Allison Russell, som kommer fra Montreal i Canada, bragede igennem på sidste års Tønder Festival. Ikke så overraskende, for Allison Russell ankom med et stort internationalt gennembrud i bagagen takket været albummet “Outside Child” (2021). Hun blev nomineret til blandt andet tre Grammy Awards i 2021 og vandt to UK Americana Music Awards. Allison Russell, som udover at være sanger spiller banjo og klarinet, besøgte også Tønder Festival i 2019 som medlem af duoen Birds of Chicago.
Fra Inglis, Manitoba i Canada kommer sangskriveren Del Barber. Han hører til i toppen af den nyere generation på americana- og countryscenen, og inspirationen kommer fra navne som Townes Van Zandt, John Prine, Bob Dylan og Gram Parsons. Han har modtager fem canadiske musikpriser og været nomineret til endnu flere, turneret flittigt og har besøgt Tønder flere gange. Hans seneste udgivelse er albummet “Almanac” fra april 2023.
Det danske band Sorten Muld, som også spiller på dette års Tønder Festival, har sit helt eget musikalske univers med en blanding af tunge elektroniske beats, drejelirer, fløjter og den nordiske folkevisetradition. Med Ulla Bendixen i front er Sorten Muld tilbage, og bandet udgav i 2021 albummet “Mark IV – Lånt Tid”.
Tønder Festival “Friendly Takeover”, Den Røde Plads, Nørrebro, 5. juli 2023:
16:30: Allison Russell (CAN)
18:30: Del Barber (CAN)
20:30: Sorten Muld (DK)
Der er fri entré til koncerterne d. 5. juli. Se mere på
Tønder Festival 2023 – indtil videre: Graham Nash (USA), Sarah Jarosz (USA), Caleb Klauder & Reeb Willms Country Band with special guest vocalist Lukas Graham (USA, DK), David Ramirez (USA), Aoife O’Donovan (USA), Jim Lauderdale (USA), Joachim Cooder (USA), Nickel Creek (USA), Liam Ó Maonlaí (IRL), Michael McGoldrick, John McCusker & John Doyle (ENG/SCO/IRL), Allan Olsen (DK), Sierra Ferrell (USA), The Dead South (CAN), The Unthanks (ENG), David Ritschard (SE), Ariel Posen (CAN), Sorten Muld (DK), Frankie Gavin & De Dannan (IRL), Emily Scott Robinson, Alisa Amador & Violet Bell (USA), Lawrence Maxwell (CAN), Jeremy Dutcher (CAN), Buffalo Nichols (USA), Israel Nash (USA), The Local Honeys (USA), Adyn Townes (CAN), Ross Ainslie, Ali Hutton & Owen Sinclair (SCO), The Mary Wallopers (IRL), Lisa O’Neill (IRL), Dustbowl Revival (USA), Altan (IRL), Kíla (IRL), Roo Panes (ENG), Tejon Street Corner Thieves (USA), Leftover Salmon (USA), Aysanabee (CAN),Niteworks (SCO), Shane Smith & The Saints (USA), Hackensaw Boys (USA), Mec Lir (SCO), Gnoss (SCO), Margo Cilker (USA), Joshua Ray Walker (USA), Kelsey Waldon (USA), Willie Stratton (CAN), Mallemuk (DK), Det Yderste Hav (DK), The Tarantino Twist Show (DK), Bjonko (DK), AySay (DK), William Torp (DK), Baby Did A Bad Thing (DK), FolkBALTICA Ensemblet (DK, D), Twang (DK), Kristian Bach (DK), Folk Spot Denmark (DK).
Tønder Festival 24. 25. 26. 27. august 2023
www.tf.dk
www.facebook.com/tonderfestival
Twitter: @tonderfestival
Instagram: TONDERFESTIVAL
Billetsalg på www.tf.dk
Kontakt:
Kunstnerisk leder & pressechef / Artistic Director & Head of press Maria Theessink tlf.: + 45 74 72 46 10 email: maria@tf.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **