Pressemeddelelse fra Kræftens Bekæmpelse
Flere skal overleve kræft, og flere skal være i live 5 år, efter sygdommen er konstateret. Det var ambitionen i Kræftplan 4, som blev vedtaget politisk i 2016.
Men for andet år i træk viser en årlig rapport fra Sundhedsdatastyrelsen, at udviklingen står i stampe. Der er igen i år næsten ingen fremgang i, hvor mange patienter, der er i live fem år efter, deres kræftdiagnose blev stillet.
– Udviklingen bekymrer mig. Dykker man ned i tallene, er der lyspunkter inden for nogle kræftformer, men den såkaldt generelle kræftoverlevelse er faktisk fladet ud i de seneste år, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.
5-års kræftoverlevelse stagneret
Rapporten ‘Kræftoverlevelsen i Danmark 2007-2021’ analyserer udviklingen i kræftoverlevelsen for 15 udvalgte kræftformer tilbage til 2007 og dækker kræfttilfælde diagnosticeret frem til 2021.
Ser man på alle kræfttyper under ét, viser tallene, at overlevelsen fem år efter en kræftdiagnose blev stillet, er 67 pct. for mænd og 70 pct. for kvinder i perioden 2019-2021.
Det er den samme kræftoverlevelse som i den forrige periode (2016-2018), dog med den lille positive fremgang, at 5-års kræftoverlevelsen for kvinder er steget med ét procentpoint.
Efterlyser handling
Med Kræftplan 4 blev der politisk sat et mål om, at 3 ud af 4 patienter – svarende til 75 pct. – skal være i live fem år efter diagnosetidspunktet i 2025.
– Men vi kan desværre konstatere, at der for anden periode i træk er en stagnation efter en lang årrække med en positiv udvikling. Sundhedsministeren har sat en kulegravning i gang på kræftområdet, som følge af kræftskandalen fra Århus Universitetshospital, og i Kræftens Bekæmpelse vil vi appellere til, at man i den forbindelse fra politisk hold også analyserer udviklingen i kræftoverlevelsen og kommer med bud på løsninger, siger Jesper Fisker.
– Kræftbehandlingen i Danmark har gjort store fremskridt over de seneste årtier, og vi var nået op på niveau med de andre skandinaviske lande. Det vil være tragisk for både den enkelte patient og for sundhedsvæsenet og samfundet, hvis den gode udvikling bliver sat over styr, siger han.
_______________________________________________________________________
Udviklingen i 5-års kræftoverlevelsen for udvalgte kræftsygdomme
For mændene gælder, at:
- For 7 ud af 11 kræftformer er 5-års kræftoverlevelsen faldet eller uændret siden forrige periode.
- For 4 ud af 11 kræftformer er 5-års kræftoverlevelsen gået en anelse frem siden forrige periode. Det gælder: lungekræft, hoved og halskræft, neoplasi i urinveje, og kræft i hjerne/ centralnervesystemet.
For kvinderne gælder, at:
- For 11 ud af 13 kræftsygdomme er 5-års kræftoverlevelsen enten faldet eller uændret siden forrige periode.
- For 2 ud af 13 kræftformer er 5-års kræftoverlevelsen gået frem siden forrige periode. Det gælder: tyktarm og kræft i hjerne/centralnervesystemet.
Kilde: Rapporten ‘Kræftoverlevelse i Danmark 2007-2021’, udgivet af Sundhedsdatstyrelsen 3. maj 2023
_______________________________________________________________________
Om rapporten
- ‘Kræftoverlevelse i Danmark 2007-2021’ udgives af Sundhedsdatastyrelsen og analyserer udviklingen inden for 15 udvalgte kræftformer.
- Alle beregninger er lavet af forskere i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning baseret på data fra Cancerregisteret og CPR-registeret.
- Rapporten er baseret på beregninger af den relative overlevelse. Den er defineret som den observerede overlevelse for en gruppe kræftpatienter divideret med den forventede overlevelse for en tilsvarende gruppe personer i befolkningen, der ikke har kræft. Den kan tolkes som sandsynligheden for, at en kræftpatient overlever eksempelvis 1 eller 5 år, hvis man ser bort fra andre dødsårsager.
- Tal for overlevelsen er baseret på alle kræfttilfælde bortset fra anden hudkræft end modermærkekræft, da denne kræftform sjældent er dødelig.
Kontakt:
Kræftens Bekæmpelses pressevagt tlf.: 35 25 74 00 email: presse@cancer.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
