Pressemeddelelse fra KL
Staten bebyrder kommunerne store mængder unødvendigt bureaukrati. Så klar er konklusionen i et nyt katalog, hvor KL har samlet 25 eksempler på statslige regler, detailkrav og tilsyn, der tvinger kommunerne til at bruge ekstra administrative ressourcer.
De 25 eksempler er langt fra en udtømmende liste over alle unødvendige regler, men illustrerer, at der – bag de enkelte regler – gemmer sig otte overordnede tendenser, der betyder, at staten konstant skaber nyt bureaukrati for kommunerne.
For eksempel er statens kontrol ofte uden fokus, dokumentationskravene er for omfangsrige og kontrollen med puljemidler har taget overhånd.
Kataloget udkommer på dagen for første møde i årets økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL. Her bliver netop statens bureaukrati og dets konsekvenser for velfærden et vigtigt tema for kommunerne, fortæller formand og næstformand for KL, Martin Damm og Jacob Bundsgaard.
“De her eksempler vidner om et statsligt bureaukrati, der er gået over gevind. I en situation, hvor velfærden i kommunerne er under et kæmpestort pres – og regeringen samtidig vil spare milliarder på kommunernes administration – er det uholdbart, at vi skal bruge mere og mere tid på at dokumentere, tælle og registrere frem for på borgerne. Den udvikling skal ændres,” siger Martin Damm.
“Velfærd handler i høj grad om mødet mellem borgeren og medarbejderen. Mellem barnet og pædagogen. Elev og læreren. SOSU-assistenten og den ældre. Bureaukrati og papirarbejde reducerer tiden til dét møde. Derfor skal vi have ryddet op og ryddet ud. Regeringen må lægge hånden på kogepladen og levere reel afbureaukratisering af de mange statslige regler, der i stigende grad lægger kommunerne i en bureaukratisk spændetrøje,” siger Jacob Bundsgaard.
Mere end papirarbejde på spil
Tal fra den såkaldte Dybvad-rapport har tidligere i år vist, at antallet af medarbejdere i statens styrelser og departementer er vokset med henholdsvis 41 og 32 procent i perioden 2016-2022.
Til sammenligning er antallet af administrative medarbejdere i kommunerne kun vokset med 2,4 pct. i samme periode. En udvikling, der primært skyldes en lille vækst i de medarbejdere, der laver borgernære administrative opgaver som f.eks. socialrådgivning, borgerservice, miljøbeskyttelse og byggesagsbehandling.
Udviklingen bekymrer Martin Damm og Jacob Bundsgaard. For ikke nok med, at den voksende statslige administration har medført mere bureaukrati i kommunerne. Udviklingen medfører også, at beslutningerne om den lokale velfærd i stigende grad bliver af statens styrelser fremfor af de lokale folkevalgte.
“Det her handler om langt mere end de enkelte regler. Al den her ekstra administration udhuler vores lokalpolitiske handlemuligheder, når en større og større del af serviceniveauet i vores velfærd fastlægges af statslige styrelser og tilsyn. Vi ser i disse år en bevægelse, hvor vores tillidsbaserede lokaldemokrati med skjulte, men hastige skridt i stigende grad bliver fortrængt af et statsligt tilsyns- og kontrolstyre. Den udvikling er dybt bekymrende,” siger Martin Damm.
“Skal velfærdssamfundet overleve på lang sigt, kræver det både en klar politisk prioritering af, hvad vi kan – og ikke kan – levere af velfærd, en grundig forventningsafstemning med borgerne og en grundlæggende afbureaukratisering startende med det bureaukrati, staten pålægger kommunerne. Det skal vi have en alvorlig snak med regeringen om, og det starter i årets økonomiforhandlinger,” siger Jacob Bundsgaard.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
