PRM / Andenplads i Eurojackpot sikrer heldig københavner 5,6 mio. kr.

    Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S

    I lotteriet med de største gevinster – Eurojackpot – gjorde en dansker sig bemærket ved aftenens trækning.

    Personen, der kommer fra et af Københavns brokvarterer, var nemlig den eneste europæer, der ramte 5+1 rigtige, hvilket sikrer andenpræmien og udløser en gevinst på intet mindre end 5.564.960 kroner.

    Den heldige vinder havde spillet 10 rækker via mobilen, og faktisk er det ikke kun andenpræmien, den heldige dansker stikker afsted med. Bag de magiske 10 spillede rækker gemmer der sig en endnu en gevinst på 110 kr. Det sikrer altså aftenens vinder en total gevinst på 5.565.070 skattefrie kroner.

    “Det er en stor glæde at være med til at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge. Vinder man et større beløb hos os, bliver man tilbudt særlig rådgivning, så vi sikrer, at man får en god start på livet som millionær – eller mangemillionær,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.

    Den heldige dansker var faktisk ikke den eneste europæer, der ved aftenens Eurojackpot-trækning løb med opmærksomheden. En umanerligt heldig spiller fra Polen ramte nemlig jackpot med 5+2 rigtige, hvilket udløste førstepræmien på vanvittige 86.508.892 kr.

    Puljen til fredagens Eurojackpot-trækning er derfor tilbage på startsummen, som dog er på hele 63 mio. kr.

    Danske Spil har endnu ikke været i kontakt med den heldige, danske vinder, men ønsker et stort tillykke.

    Vindertal tirsdag uge 18:

    11, 12, 13, 23, 26

     Stjernetal tirsdag uge 18:

    11, 12

     Eurojackpot

    – Eurojackpot havde premiere den 23. marts 2012 og trækkes fast hver fredag og tirsdag aften. Maks.puljen er 750 mio. kr.

    – Både spillere i Finland, Slovenien, Holland, Estland, Tyskland, Italien, Spanien, Norge, Sverige, Island, Letland, Litauen, Kroatien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Polen og Danmark er med i kampen om de gigantiske puljer, som skal gøre europæiske lotterispillere til multimillionærer.

    – Den højeste danske gevinst blev vundet i 2022, hvor en heldig dansker vandt 750 mio. kr.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13679252&publisherId=9291517&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **