Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S
En frokostpause på 30 minutter kan bruges til mere end bare lige at stille den værste sult, før arbejdet atter kalder. Man kan for eksempel sagtens nå at købe et skrabelod og vinde en kæmpe gevinst: Det gjorde en ung kvinde fra Aalborg for nyligt, da frokostklokken ringede:
“Det var i min pause, og jeg tænkte: ‘Skal, skal ikke?’, men så købte jeg et skrabelod til mig og et til min mor, og så tog jeg hjem til hende og skrabede det. Så siger jeg til min mor: ‘Jeg tror, jeg har vundet 100.000 kroner!’,” fortæller kvinden, som dog ikke helt turde tro på sit eget held.
Udover et par skrabe-julekalendere, havde kvinden nemlig aldrig prøvet at skrabe før, så hun vidste ikke helt, hvad hun nu skulle gøre. For at få en hjælpende hånd, så tog hun loddet med tilbage til sit arbejde og spurgte chefen om hjælp.
“Så hjalp han mig med at logge ind på
for at tjekke det, og så sagde han: ‘Det er rigtigt, du har vundet 100.000 kroner!’,” fortæller kvinden med stort grin.“Det er vildt fedt! Jeg jublede helt vildt og kunne slet ikke finde ro. Jeg klappede min chef på skulderen og hoppede op og ned. Så spurgte min chef, hvad jeg skulle bruge pengene til, men det vidste jeg da ikke: Det var jo slet ikke gået op for mig endnu,” fortæller hun.
Det er efterhånden nogle dage siden, og nu har kvinden tænkt sig godt om og ved, hvad hun skal have for pengene.
“Jeg har lagt 80.000 kroner fra til indskud til en lejlighed og til møbler, og så de sidste 20.000: De er til mig selv, så nu skal jeg købe nyt tøj og nye sko og bare leve livet,” siger hun.
Om Quick
Quick er Danske Spils navn for de populære skrabelodder, som danskerne har kunnet købe siden 1992. Quick tilbyder spil af mange slags og størrelser – og med både mindre og store præmier på spil. Et af de mest populære Quick-skrabelodder er den klassiske røde skrabejulekalender, som er blevet en fast juletradition for over 2 millioner danskere. Man kan også skrabe alle Quick-skrabelodderne online på
.Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **