PRM / Sydbank får stærk start på året med historisk høj indtjening

    Pressemeddelelse fra Sydbank A/S

    – Vi har fået en stærk start på 2023, og det er vi meget tilfredse med. Bankens resultat er løftet betydeligt som følge af en højere indtjening, der er opnået, uden at omkostningerne er steget. Resultatet for første kvartal viser et Sydbank med en høj indtjeningskraft, siger administrerende direktør Karen Frøsig.

    Indtægterne fra nettorenterne er fordoblet, når man sammenligner med første kvartal sidste år.

    – Nationalbanken har hævet styringsrenten seks gange siden juli 2022. Det kan tydeligt ses på bankens nettorenteindtægter. Udviklingen i nettorenteindtægterne er væsentligt påvirket af højere udlån og af en højere forrentning af bankens markante indlånsoverskud, der tidligere har været placeret til negativ forrentning, siger Karen Frøsig.

    Nøgletal fra regnskabet for første kvartal 2023

    – Resultat på 734 mio. kr. efter skat
    – Egenkapitalforrentning på 22,1pct. p.a. efter skat
    – Basisindtjening på 1.635mio. kr. er 36 pct. højere end i samme periode i 2022
    – Basisomkostninger på 797mio. kr. det er 2 mio. kr. mindre end i samme periode i 2022
    – Basisresultat før nedskrivninger på 955 mio. kr. er 91 pct. højere end i samme periode i 2022
    – Nedskrivninger udgør en indtægt på 10 mio. kr.
    – Bankudlån op med 1,2mia. kr., det er en stigning på 2 pct. i forhold til ultimo 2022

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sydbank-far-staerk-start-pa-aret-med-historisk-hoj-indtjening?releaseId=13679249

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **