Pressemeddelelse fra home a/s
Boligkøberne i Hovedstaden står klar ved hoveddøren med planer om at købe bolig i løbet af det næste halve år, konkluderer Home i det seneste køberbarometer.
- Hver femte (20,4 %) i Region Hovedstaden svarer, at de har aktuelle planer om at købe bolig. I januar var tallet 19,3 % og i oktober 16,3 %, viser Homes Køberbarometer.
- I landsdelen København By er det godt hver fjerde (26,5 %)
Og der er især mange, der tripper for at komme ud at se på lejlighed.
“Interessen for at købe lejlighed er den højeste målt på noget tidspunkt siden 2017, hvor vi startede med at følge folks boligkøbsplanerne i køberbarometeret,” siger Michael Dalsager, der er talsperson og senior kommunikationskonsulent i Home.
Selv om flere handler bolig igen, så bevæger boligkøberne sig fortsat med forsigtige skridt, vurderer Home. Der bliver fortsat tænkt grundigt over tingene, og kunderne efterspørger rådgivning og sparring.
Tal fra Boligsiden viser, at salget af villaer, rækkehuse og sommerhuse på landsplan er tilbage på et leje, der svarer til årene før Corona i 2015-2019. Altså et mere ‘normalt’ marked.
Pendulet for lejlighederne svinger ikke helt i samme takt, men der er også kommet flere fremvisninger og handler på det seneste – og altså især i hovedstadsområdet.
‘Normalt’ er godt nyt
Meget har ellers ikke været ‘normalt’ i løbet af 2022, men normaliteten er ved at finde vej til boligmarkedet igen efter nytår, konstaterer mæglerkæden.
“Der er solgt flere boliger i hele landet i årets første kvartal. Den nye måling bekræfter, at interessen ser ud til at holde ved de kommende måneder. Det er superpositivt, at køberne igen ser lysere på tingene og går videre med planerne,” siger Michael Dalsager.
FAKTA: Så mange vil købe bolig i din region
apr-22 | jul-22 | okt-22 | jan-23 | apr-23 | 2017-2023 (gns.) | |
København By | 22,4% | 21,4% | 20,9% | 19,6% | 26,5% | 19,5% |
Hovedstaden | 19,2% | 18,5% | 16,3% | 19,3% | 20,4% | 16,9% |
Landsplan | 15,5% | 16,9% | 15,1% | 14,3% | 15,9% | 14,3% |
Kilde: YouGov for Home, april 2023
Fakta: Danskernes boligkøbsplaner
- Knap hver 6. dansker (15,9 %) svarer, at de har planer om at købe bolig.
- I januar lød det fra 14,3 %, at de havde et boligkøb i tankerne. Det ‘historiske’ gennemsnit af købere tilbage til 2017 er 14,3 %.
- Det er flere købere i alle regioner, der får barometeret til pege opad
- Den store måling er gennemført blandt godt 2000 danskere over 18 år af analysevirksomheden YouGov for Home på et tidspunkt, hvor boligmarkedet normalt bevæger sig ind i årets mest travle salgsmåneder.
FAKTA: Køberbarometer – boligkøbsplaner landsplan – boligtyper
Har du planer om at købe bolig inden for det næste halve år? | April 2022 | Juli 2022 | Oktober 2022 | Januar 2023 | April 2023 | 2017-2023 (gns.) |
Base | 2017 | 2001 | 2049 | 2020 | 2084 | 52660 |
Ja (NET) | 15,5% | 16,9% | 15,1% | 14,3% | 15,9% | 14,3% |
Ja, hus/rækkehus | 7,6% | 8,1% | 6,5% | 5,4% | 7,0% | 6,3% |
Ja, lejlighed | 4,9% | 6,0% | 5,1% | 5,5% | 6,8% | 5,1% |
Ja, sommerhus/fritidsbolig | 3,7% | 3,6% | 3,8% | 3,2% | 2,3% | 2,8% |
Ja, anden type bolig | 1,0% | 1,1% | 1,1% | 1,8% | 1,5% | 1,4% |
Nej | 84,5% | 83,1% | 84,9% | 85,7% | 84,1% | 86% |
Kilde: YouGov og Home, Home Køberbarometer, 2. kvartal 2023
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 2084 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 5. – 14. april 2023. |
Kontakt:
Talsperson – senior kommunikationskonsulent – presseservice & analyse Michael Dalsager tlf.: 2043 3614 email: mida@home.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **