PRM / Morten Skov Christiansen bliver fungerende formand for FH

    Pressemeddelelse fra FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation

    FH’s forretningsudvalg valgte fredag formiddag at iværksætte en ekstern advokatundersøgelse af sager om upassende opførsel fra formand Lizette Risgaards side, som er kommet frem i medierne.

    Imens den står på, har hun valgt at gå på orlov og vil derfor ikke fungere som formand, udtale sig på vegne af FH eller have sin daglige gang i FH’s hovedkvarter på Islands Brygge.

    I hendes fravær indtræder FH’s 1. næstformand, Morten Skov Christiansen, som fungerende formand, mens Nanna Højlund vil være den eneste næstformand.

    Advokatundersøgelsen blev sat i gang øjeblikkeligt, og det er den klare indstilling fra FH’s forretningsudvalg, at den skal gennemføres så hurtigt, det kan lade sig gøre på en grundig og saglig måde.

    Kontakt:

    FH’s pressetelefon tlf.: 26119710

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/morten-skov-christiansen-bliver-fungerende-formand-for-fh?releaseId=13678849

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **