Pressemeddelelse fra Boligkontoret Danmark
Som en af landets største boligadministrationer og med mere end 200 ansatte fordelt på ni afdelingskontorer, syv lokalkontorer og et hovedkontor i København står Boligkontoret Danmark for en vis CO2-udledning.
“Derfor har bestyrelsen besluttet at investere i plantning af 21.667 træer og på den måde kompensere for en stor del af Boligkontoret Danmarks CO2-udledning,” udtaler formand for Boligkontoret Danmark Klaus Bentzen.
Boligkontoret Danmark har gennem firmaet Growing Trees Network, der er specialiseret i plantning af klimaskov, lavet en aftale med den lokale lodsejer, Lasse Kristensen, om at plante de knap 22.000 træer med et gennemsnitligt CO2-optag anslået til 15 ton pr. ha årligt de næste 100 år.
Klimaskoven plantes på arealet omkring Thommysminde, der er et stort ergo- og ridefysioterapisted, og dermed får stedets børn og voksne med tiden også glæde af skovområdet i behandlingsøjemed.
Program:
15.00-15.30: Velkomst og taler ved formand for Boligkontoret Danmark Klaus Bentzen, borgmester i Vejle Kommune Jens Ejner Christensen (V), administrerende direktør for Boligkontoret Danmark Lars Lehmann, lodsejer Lasse Kristensen fra Thommysminde og administrerende direktør i Growing Trees Network Foundation Kim Nielsen.
Fællessang: “Vil du plante et træ?”
15.30-16.00: Plantning af forskellige sorter af træer, både store træer på et par meter og 200-300 mindre træer. Alle fremmødte har mulighed for at plante træer.
16.00-17.00: Mad og hygge
Adresse:
Thommysminde
Hvejselvej 63
7300 Jelling
Kontakt:
Digital marketingansvarlig Carina Wetlesen tlf.: 73 76 22 50 email: cawe@bdk.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **