Pressemeddelelse fra Turbine Forlaget A/S
I sin smukke nye bog forklarer Meik Wiking, hvordan indretningen af vores hjem kan have indvirkning på vores velbefindende, og hvordan man kan sørge for, at hjemmet ikke bare er et sted, man bor, men et sted, man trives. Små forandringer i hjemmets indretning kan gøre en stor forskel. Runde spiseborde skaber glæde, den rette belysning er vigtig, og hjemmet skal have plads til leg. Der er også inspiration til at skabe et godt miljø for hjemmearbejde og et afsnit om vigtigheden af at have bøger i sit hjem.
Det er hverken plads eller penge, der er fundamentet for at skabe et hyggeligt hjem. Meik Wiking giver inspiration, der kan bruges af alle uanset om hjemmet skal skabes i en lille lejlighed eller en stor patriciervilla.
Meik Wiking grundlagde verdens første Institut for Lykkeforskning i 2013 i København. Her er stadig leder. Derudover er han også leder af Lykkemuseet, der ligeledes ligger i København. Meik Wiking er forfatter til tre globale bestsellere, som er solgt i mere end to millioner eksemplarer verden over: Den lille bog om HYGGE, Den lille bog om LYKKE og Kunsten at skabe minder. Alle tre er udgivet på dansk af Turbine.
Fakta om bogen:
Titel: Mit hyggelige hjem – Sådan gør du dit hjem til et hyggeligt helle
Forfatter: Meik Wiking
Oversættere: Gitte Sloth Poulsen og Pia Sloth Poulsen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740693652
Sidetal: 272
Vejl. pris.: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 28. april 2023
Kontakt:
PR og kommunikation Marie Jensby tlf.: 60548460 email: marie.jensby@turbine.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **