Pressemeddelelse fra Telia Danmark
I første kvartal leverer Telia Danmark et service-revenue resultat på 684 mio. danske kroner mod 689 mio. danske kroner i første kvartal 2022. Driftsresultatet (Adjusted EBITDA) ender på 192 mio. danske kroner mod 167 mio. danske kroner i første kvartal 2022, hvilket er en forbedring på mere end 15%.
“Vi fortsætter den gode udvikling, vi så i 2022, og leverer en stærk forbedring af driftsresultatet i første kvartal af 2023. Vores nye hovedkontor, der er en perfekt ramme for medarbejderne og vores rekordhøje engagement, er allerede blevet vores nye Telia-hjem. I februar vurderede umlaut, den globale leder inden for benchmarking af mobilnetværk, at Telias netværk er det bedst performende i København, Aalborg, Aarhus og Odense. Netværket er rygraden i vores nylancerede 5G Internet-løsning, der giver trådløst, hurtigt og pålideligt 5G Internet til danske husstande og familier, hvilket bidrager til væksten i vores bredbåndskategori,” siger Petr Cermak, CEO i Telia Danmark.
Ved udgangen af første kvartal udgjorde Telias kundebase i alt 1.708.000 SIM-kort – herunder 1.308.000 mobilkunder og 400.000 IoT/M2M-løsninger. Bredbåndsbasen voksede til 66.000 i løbet af kvartalet.
Viaplay tilføjet til Telias streamingunivers
I tråd med Telias ambition om at levere de bedste mobil-, streaming- og internetløsninger til kunderne, har Telia netop føjet Viaplay til porteføljen af streamningtjenester, og tilbyder således nu adgang til de danske familiers foretrukne underholdningsløsninger fra Spotify, Netflix, TV2 Play, HBO Max, Discovery+, C More og Viaplay.
Mobilnetværk |
I februar 2023 gennemførte den internationale rådgivningsvirksomhed umlaut en omfattende benchmark-analyse af de danske mobilnetværk i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Med 956 ud af 1000 mulige point er Telias mobilnetværk det højest scorende af de danske teleselskaber. | .
Nøgletal
Q1 2022 | Q1 2023 | |
Service Revenue | 689 MDKK | 684 MDKK |
Adjusted EBITDA | 167 MDKK | 192 MDKK |
Telia Danmark er organiseret som filial under Telia Company. Derfor aflægges Telia Danmarks regnskab fra Stockholm og i svenske kroner. De ovenstående beløb er omregnet til danske kroner. Det samlede Q1 2023-resultat for Telia Company er tilgængeligt
.Kontakt:
Kommunikationschef Mads Houe tlf.: 28 27 01 71 email: mads.houe@teliacompany.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **