PRM / HUMMEL INDGÅR SAMARBEJDE MED DAVID BECKHAMS ESPORTSHOLD

    Pressemeddelelse fra Hummel

    Når storsatsende Guild Esports med David Beckham som medejer fremover skal konkurrere om at sikre sig titler i internationale esportsturneringer bliver det med dansk islæt på spillertrøjerne.

    Som et led i et tiltagende fokus på esport har det danske sportsbrand hummel nemlig indgået et samarbejde med Beckhams esportshold, der træder i kraft med øjeblikkelig virkning og vil gøre hummel til eksklusiv tøjpartner i de kommende tre år.

    “Vi er glade for at byde Guild Esports med David Beckham som medejer velkommen til hummel-familien. Som brand har vi en ambition om at ændre verden gennem sport og samtidig fremme diversitet og inklusion, og vi ser mange af disse værdier afspejlet i Guilds tilgang til esport,” udtaler hummel CEO, Allan Vad Nielsen, og fortsætter:

    “Guilds unikke talentprogram baseret på det traditionelle sportsakademi stemmer overens med vores vision om at bygge et stærkt fundament for fremtiden for esport, og vi ser frem til at arbejde sammen for at styrke og inspirere den næste generation af esports-atleter og -fans,” slutter han.

    Den nye aftale er indgået i samarbejde med hummels britiske licenspartner SportsPro, og gennem fælles værdier om lighed og inklusion har hummel og Guild et stærkt grundlag for et værdifuldt samarbejde. Det fortæller Jasmine Skee, der er CEO for Guild Esports.

    “Vi er utrolig stolte over at kunne præsentere hummel som vores nye eksklusive tøjpartner. Partnerskabet er en vigtig milepæl i vores øgede fokus på merchandiche, og for første gang nogensinde får vores fans mulighed for at købe et stort udvalg af Guild-produkter hos nogle af Storbritanniens største forhandlere. Vi ser frem til et stærkt samarbejde og glæder os til at have hummel-vinklerne på vores spillertrøjer,” udtaler han.

    Den første Guild Esports-spillertrøje med de karakteristiske hummel-vinkler på skuldrene bliver lanceret den 1. oktober 2023.

    Kontakt:

    PR & Communication Manager Nicolai Johansen email: nijo@hummel.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hummel-indgar-samarbejde-med-david-beckhams-esportshold?releaseId=13678185

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **