PRM / Byggeleder udnævnt til projektleder

    Pressemeddelelse fra Dansk Boligbyg

    Som byggeleder har Lars Kristensen høstet erfaring med mange af de opgaver, han nu står overfor som projektleder. Men med den nye titel følger også en del mere ansvar, hvilket han ser frem til. For netop muligheden for at få mere ansvar og indflydelse er ifølge Lars Kristensen en af de mange fordele ved at være hos Dansk Boligbyg. Han siger:

    “Der er gode muligheder for at udvikle sine evner hos Dansk Boligbyg, for som medarbejder har man en stor medbestemmelse og handlefrihed – man har frihed under ansvar. Den flade organisation betyder også, at der ikke er så langt fra top til bund, så alle har muligheden for at få indflydelse i et vist omfang.”

    Både som byggeleder og projektleder hører Lars Kristensen til den afdeling i Roskilde, hvor Claus Møller Pedersen er afdelingsleder. Han glæder sig over udnævnelsen og siger:

    “Lars har udvist både flid og engagement. Han er en holdspiller, som helt tydeligt har Dansk Boligbygs DNA i kroppen.”

    Lars Kristensen er uddannet tømrer fra EUC Nordvestsjælland og har desuden en bachelor i bygningskonstruktion fra Zealand – Sjællands Erhvervsakademi. Han bor i Vipperød nær Holbæk sammen med sin kone og to børn. Fritiden bruger han med sin familie og på diverse byggeprojekter i hjemmet.

    Kontakt:

    Flere informationer hos:

    Executive Assistant Lilli-Anne Mastellone, Dansk Boligbyg, på 3060 3492 eller lam@dbb.as

    Kommunikationsrådgiver Susanne Lindø, Grønbech PR og kommunikation, på 4033 0555 eller sl@groenbech.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/byggeleder-udnaevnt-til-projektleder?releaseId=13678191

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **