Pressemeddelelse fra Novo Nordisk Fonden
Forekomsten af kardiometaboliske sygdomme som diabetes, svær overvægt og hjerte-kar-sygdomme er i stigning på globalt plan.
Antallet af mennesker, der lever med diabetes, er firedoblet i løbet af de sidste fyrre år, mens antallet af personer, som har svær overvægt, er tredoblet i samme periode. I dag lever mere end én milliard mennesker med kardiometaboliske sygdomme.
Det er nødvendigt med en mere effektiv tilgang til diagnosticering, forebyggelse og behandling af disse sygdomme for at imødegå denne voksende folkesundhedskrise.
For at bakke op om dette arbejde fortsætter Novo Nordisk Fonden sin støtte til Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR) ved Københavns Universitet med en ny bevilling på op til 1 mia. kr.
“Med denne bevilling gør Novo Nordisk Fonden centret i stand til at opnå en endnu dybere forståelse af de underliggende årsager til kardiometaboliske sygdomme. Det er nødvendigt for, at vi kan udvikle bedre forebyggelses- og behandlingsmuligheder. I sidste ende håber vi, at denne viden vil føre til udvikling af løsninger, der er skræddersyet til den enkelte – en tilgang, vi også kalder præcisionssundhed,” siger professor Mads Krogsgaard Thomsen, adm. direktør i Novo Nordisk Fonden, som har støttet centret siden etableringen i 2010.
Farvel til den “gennemsnitlige” patient?
I løbet af de kommende år vil centret fortsætte og udvikle sin grundlæggende forskning i de biologiske mekanismer, der har indvirkning på kardiometaboliske sygdomme. Centret har en tværfaglig og samarbejdende forskningskultur, hvor forskerne på tværs af specialer arbejder sammen om at løse flere udfordrende spørgsmål. Et centralt forskningsmål er at gruppere patienter med kardiometaboliske sygdomme i undertyper og identificere deres specifikke genetiske og molekylære markører.
“Vi ved nu, at kardiometaboliske sygdomme har mange forskellige patientgrupper. Det betyder, at der ikke er nogen ‘gennemsnitlig’ patient og ingen ‘one-size-fits-all’-behandling. Vi har dog stadig meget at lære om forskellene mellem patientundergrupper, og hvordan de påvirkes af faktorer som genetik, livsstil og miljø,” siger professor og direktør for CBMR, Juleen R. Zierath.
Centret vil også øge sine investeringer i innovation for at fremme translationen af de videnskabelige opdagelser, så de kan bruges til transformative behandlinger og terapier og dermed støtte udviklingen af præcisionssundhed globalt. Siden 2018 har centrets forskere indsendt 10 patenter og startet 5 spin-out-virksomheder baseret på forskning foretaget på CBMR.
Uddannelse af næste generation
Som en integreret del af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet er centrets betydning ikke begrænset til de videnskabelige opdagelser. Centret vil, som det hidtil har gjort, bidrage til at uddanne bachelor- og kandidatstuderende såvel som ph.d.-studerende. Det er et bidrag, som kan mærkes såvel i centret som udenfor, hvad enten det er i industrien, den akademiske verden eller andre steder.
“Vi er begejstrede for den nye bevilling til CBMR og ser frem imod endnu mere banebrydende grundforskning inden for metabolismeområdet – til gavn for patienter over hele kloden,” siger Bente Merete Stallknecht, dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Hun fremhæver desuden CBMR’s rolle som katalysator for talentudvikling:
“Centret er hjemsted for forskere i verdensklasse og udgør en platform for den næste generation af talentfulde forskere på vores universitet – hvilket er væsentligt for den fremtidige metabolismeforskning i Danmark.”
Centret har også et tæt samarbejde med en række partnere i det regionale forskningsøkosystem i Storkøbenhavn. De omfatter kliniske partnere som Rigshospitalet og Gentofte Hospital samt pharma- og biotekindustrien i den dansk-svenske life science-klynge Medicon Valley.
I løbet af de kommende år vil centret yderligere styrke sine forskningsalliancer med internationale akademiske partnere, herunder
ved Broad Institute i Boston, USA. Disse alliancer vil understøtte centrets arbejde med at omsætte genetiske opdagelser i mennesket til kardiometaboliske sygdomsmekanismer og give centret viden, ekspertise og rammer til at lancere en præcisionssundhedskohorte.Om centret
Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR) blev etableret på Københavns Universitet i 2010.
Novo Nordisk Fonden har støttet centret siden etableringen, og med den nye femårige bevilling har centret modtaget i alt 2,585 milliarder kroner fra Novo Nordisk Fonden.
Find mere information om centret
.Kontakt:
Generelle henvendelser vedr. CBMR:
Peter Andrew Stanners, Strategic Communications Officer, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, +45 4272 1542, peter.stanners@sund.ku.dk
Pressehenvendelser:
Sabina Askholm Larsen, Senior Communications Partner, Novo Nordisk Fonden, +45 2367 3226, sla@novo.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **