PRM / Nu kan du stemme på Københavns smukkeste nybyggeri

    Pressemeddelelse fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

    Siden 1903 har Københavns Kommune præmieret smukke bygninger, bymiljøer og anlæg. Og siden 2018 har københavnerne selv kunne give deres mening til kende ved at stemme til publikumsprisen, der i år uddeles for sjette gang.

    “Et byggeri handler om meget mere end den egentlige bygning – det handler om uderum, inderum og mellemrum. Særligt det sidste, livet imellem bygningerne, er vigtigt for det bybillede, en bygning er med til at tegne og designe. Når arkitektur og funktion er godt tænkt sammen med omgivelserne og bidrager til byrummet, løftes det samlede bybillede,” siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV), som kickstarter afstemningsperioden ved at deltage i MorgenDAC tirsdag den 25. april på Thorvaldsens Museum, hvor snakken skal handle om sammenhængen mellem arkitektur og kulturarv.

    Dagens diskussioner kan efterfølgende hentes som podcast.

    Afstemningen foregår på KK.dk/bygningspraemiering, hvor der kan stemmes på et af de otte projekter, der er nomineret til Københavns Kommunes bygningspræmiering 2023. Der kan stemmes i perioden 24. april til 8. maj 2023 kl. 12.

    På KK.dk/bygningspraemiering findes information om og billeder af alle otte nominerede projekter i årets bygningspræmiering.


    Fakta

    • De nominerede byggerier er Spejderhus Brønshøj, Kampsportens Hus, Hermodsgade Ungdomsboliger, Bispebjerg Helende Haver, KB 32 Kammeradvokaten, Pasteurs Tårn, Fremtidens gårdhaver ved Tomsgårdsvej samt NH Collection Copenhagen (Ørkenfortet).
    • De nominerede er valgt blandt 37 indstillede projekter med ibrugtagning mellem den 1. oktober 2021 til 31. december 2022.
    • Publikumsprisen blev uddelt for første gang i 2018, hvor over 2.000 stemmer blev afgivet. Axel Towers blev første vinder af prisen.
    • Københavns Kommune har præmieret smukke bygninger, bymiljøer og anlæg siden 1903. Bygningspræmieringen lægger vægt på, at byggeriet tager udgangspunkt i stedets særlige karakter og bidrager til oplevelsen af København som en by med kvalitet i bymiljøet.
    • Selve præmieringen finder sted den 15. maj 2023 i Dansk Arkitektur Center (DAC) kl. 16-18.
    • Podcasten MorgenDAC, som optages tirsdag den 25. april 2023 på Thorvaldsens Museum, kan overværes live. Det er gratis, men af pladshensyn skal der reserveres billet (link nedenfor). Podcasten udgives efterfølgende.

    Kontakt:

    Pressekontakt

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nu-kan-du-stemme-pa-kobenhavns-smukkeste-nybyggeri?releaseId=13678013

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **