Pressemeddelelse fra Kongernes Samling
Titlen for foredraget på Koldinghus er “Kan demokratiet tabe?”. Ja, er det korte svar fra tv-vært, redaktør og en af Danmarks travleste foredragsholdere og ordstyrere Clement Kjersgaard.
“Verden befinder sig i en tilsyneladende endeløs række af kriser, fra corona over krigen i Ukraine til klimaet og økonomien – udfordringerne tårner sig op i en verden, hvor både politikere og presse forgæves forsøger at finde fodfæste. I Danmark vil en række af vores fundamentale værdier blive sat under pres, når verden forandrer sig så grundlæggende, som det sker nu. Og bag nyhedsdøgnets breaking-bjælker skjuler sig en række større spørgsmål, som fortjener langt større opmærksomhed”. Sådan lyder oplægget til foredraget fra Clement Kjersgaard.
Ved foredraget vil der være debat om samfund, politik og demokrati, og der er sat god tid af til, at tilhørerne kan stille spørgsmål, og Clement svarer for sig.
Praktisk info
Hvornår: fredag 28. april kl. 15.30-17.30 (dørene åbnes en halv time før)
Hvor: Koldinghus
Pris: 200 kr. | 150 kr. for og studerende
.
Om Clement Kjersgaard
Clement Kjersgaard er studievært, redaktør, bladudgiver og en af Danmarks travleste foredragsholdere og ordstyrere. Som 16-årig blev han optaget på United World College of Hong Kong, hvorfra han blev student i 1994; herefter optaget på Universitetet i Oxford, hvor han læste Filosofi, Politik og Økonomi. Clement Kjersgaard grundlagde i 2002 RÆSON, som han stadig udgiver. Siden 2003 har han været studievært for DR på et hav af tv-programmer. I 2013 modtag han Berlingskes Journalistpris, blev udnævnt af fagbladet Journalisten til Danmarks mest magtfulde journalist i 2011, og var modtager af Publicistprisen i 2011, samt vinder af tre TV-Priser i årene 2004, 2007 og 2011.
Kontakt:
Kommunikationschef Nanna Ebert tlf.: 51336644 email: ne@kosa.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








