Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Den kendte sanger Isam B. vil sammen med sin far holde et foredrag om bogen “Fædreland”. Bogen, der er skrevet i samarbejde med Tarek Omar, gennemgår familiens historie. Den starter med faderens vej fra en bjerglandsby i Marokko til et nyt liv i Danmark. Fortællingen fortsætter med sønnens opvækst i Danmark og hans vej til at blive en verdenskendt musiker. Undervejs i bogen reflekterer Isam B. over samfunds- og tilhørsforhold med musikken som ledetråd. Foredraget akkompagneres af en guitarist.
Internationalt kendt
Bogen Fædreland handler i stor stil om transformationer: Fra at leve i et marokkansk samfund til et dansk, fra at være ukendt musiker til verdensstjerne, fra at have en gruppe til at gå solo, og om hvordan sange transformeres i mødet med lytteren.
Isam B. var en del af den internationalt kendte gruppe Outlandish, som fik deres store gennembrud omkring årtusindskiftet. Som solo-kunstner er han blandt andet kendt for sin udgave af “I Danmark er jeg født” og “Ramadan i København”, som er optaget i Højskolesangbogen.
Foredraget kan opleves onsdag den 3. maj kl. 19.00-20.30 på Næstved Biblioteks Store Scene. Det er gratis at deltage, men du skal bestille billet i forvejen på
Der er givet tilladelse til brug af vedhæftede bogforside.
Kontakt:
Kulturformidler Jens Christian Harkjær Larsen tlf.: 55884012 email: jechla@naestved.dk
Bibliotekar, pressemedarbejder Lena Lund Olsen tlf.: 5588 4021 email: leols@naestved.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **