Pressemeddelelse fra DI – Dansk Industri
Med prisuddelingen sætter vi fokus på mennesker og organisationer, der gør en forskel og inspirerer, så vi sammen kan styrke diversiteten i samfundet.
Pressen er inviteret til at dække hele awardshowet med Sara Bro som vært. Det vil være muligt at få interviews med alle de nominerede, vinderne samt DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen og Pernille Sandberg Bech og Ditte Vigsø fra Goodtalks.
Til prisuddelingen vil der desuden være taler fra Group CEO i ISS Jacob Aarup-Andersen, adm. direktør i Tivoli Susanne Mørch Koch samt de professionelle bestyrelsesmedlemmer Anja Monrad og Jens Moberg. Giv gerne besked ved tilmelding, hvis der ønskes interview med disse.
Der vil blive uddelt syv priser indenfor to overordnede kategorier:
Vi anerkender personer, der er med til at skabe mere mangfoldige og inkluderende organisationer og lige muligheder for alle:
- Årets CEO
- Årets bestyrelsesmedlem
- Årets HR/D&I/CSR direktør/leder
- Årets medarbejder
Vi hylder virksomheder, som er lykkedes med at skabe en arbejdsplads med en høj grad af diversitet og inklusion:
- Årets diversitets- og inklusionsvirksomhed (færre end 500 medarbejdere)
- Årets diversitets- og inklusionsvirksomhed (flere end 500 medarbejdere)
- Årets diversitets- og inklusionsinitiativ
Læs mere om konferencen og prisuddelingen
.Danmarks første Danish Diversity Day
For første gang afholdes en hel Danish Diversity Day.
Med dette bliver der først afholdt en konference, der har til formål at skabe og sprede inspiration om arbejdet med diversitet, inklusion og belonging.
Programmet for konferencen indeholder taler fra ligestillingsminister Marie Bjerre, executive coach Roxana Kia og Dr. Adeyinka Adewales fra Henley Business School. Derudover vil nogle af de nominerede til Danish Diversity Day også holde inspirerende oplæg – hør blandt andre HR direktør fra Arla Foods Christina Juel Hegaard eller Kemp & Lauritzen.
Efter konferencen afholdes prisuddelingen Danish Diversity Awards for anden gang.
Tid og sted:
Konferencen Danish Diversity Day Konference er den 3. maj fra klokken 12.00 – 15.30.
Prisuddelingen Danish Diversity Awards er den 3. maj 15.30 – 22.00.
Industriens Hus
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Tilmelding skal ske til DI’s presserådgiver Ditte Rieland på mail dirh@di.dk
Danish Diversity Awards er muliggjort med støtte fra Genmab, ISS, Kemp & Lauritzen og Finansforbundet.
Følg os på:
Kontakt:
Presserådgiver Ditte Rieland email: dirh@di.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **