PRM / Uvildig ekstern undersøgelse af kræftventetid

    Pressemeddelelse fra Region Midtjylland

    Region Midtjylland vil i undersøgelsen af forløbet med overskridelser af maksimale ventetider for mave-tarm kræftpatienter benytte uvildig ekstern ekspertise med relevant erfaring om sundhedsvæsenet til at foretage undersøgelsen og vil derudover inddrage uvildig juridisk ekspertise i undersøgelsen.

    Undersøgelsen vil forløbe i to dele. Den første del af undersøgelsen har fokus på den ledelsesmæssige side af forløbet og skal være afsluttet inden 1. maj 2023.
    Vurderingen skal blandt andet beskrive, om der på det nuværende grundlag bør tages ledelsesmæssige konsekvenser.

    Den anden del af undersøgelsen, som er en kerneårsagsanalyse, vil have fokus på at afdække årsagerne til, at flere patienter har oplevet overskridelser af de maksimale ventetider uden, at der har været tilstrækkeligt fokus på det.

    Begge undersøgelser skal såledels udføres af uvildige eksterne parter og vil – ud over afdækning af hændelsesforløbet – ligeledes have fokus på at skabe læring.

    Kontakt:

    Pressevagten tlf.: 7841 0666 email: presse@rm.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/uvildig-ekstern-undersogelse-af-kraeftventetid?releaseId=13677653

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **