PRM / Emirates ønsker ‘Eid Mubarak’ med festmenu og søde sager

    Pressemeddelelse fra Emirates

    Fra den 21. til 24. april forkæler Emirates sine flyrejsende med velsmagende, mellemøstlige favoritter i anledning af, at muslimernes fastemåned, Ramadanen, slutter. Afslutningen kaldes ‘Eid al Fitr’ og fejres med fridage, god mad og masser af kager og søde sager – og det præger derfor i høj grad Emirates menuer i perioden.

    Economy-passagerers særlige Eid Mubarak-menukort byder blandt andet på kylling mandi med varme, mellemøstlige krydderier, ris og sprødstegte løg, fisk harra – bagt dory i krydret tomatsovs med ris og ristede pistacienødder samt braiseret lam med jameed, ris, ristede cashewnødder og mandler.

    Passagerer, der rejser på Premium Economy, Business eller First Class, kan vælge mellem blandt andet fisk matfy, en mellemøstlig fiskeret i tomatsovs med basmati ris, kylling tahta med mellemøstlige krydderier, dild-ris, ristede kartofler, aubergine og gulerødder, stegt krydret oksekød madfoon med grøntsager, aromatiske ris eller
    braiseret lam ‘Gulf-style’ med grøntsager og duftende basmati ris.

    Afslutningen på Ramadanen, Eid al Fitr, kaldes også den søde Eid, fordi den fejres med masser af sukkersøde delikatesser efter en hel måned med faste i de lyse timer.

    Det søde tema har inspireret Emirates’ dessertkokke og konditorer. De har kreeret masser af lækre desserter, såsom lun daddelpudding med friske bær og pistacienødder til rejsende på First Class, en luftig
    vanilje-spongekage med hvid chokolade og hibiscus-fløde på Business og Premium Economy Class og Batheetha – en overdådig safran-daddel-crumblecake på Economy Class.

    I A380’erens ikoniske lounge serveres et udvalg af regionalt inspirerede kager, for eksempel en arabisk kaffekage pyntet med friske bær, dadler og pistacienødder. Alle passagerer får også en lille ekstra Eid Mubarak-hilsen i form af en ashta sfouf som dessert – en asta sfouf er en sød sponge-kage med gurkemeje, sesam og flødeskum.

    Festlighederne og de søde fristelser fortsætter i øvrigt i Emirates’ lounges over hele verden med særlige menuer, søde delikatesser og lækre juicer.

    Læs mere om Eid-menuer hos Emirates HER og HER.

    //

    Bemærk: Travlhed i Dubais Internationale Lufthavn
    Afslutningen på Ramadanen og fridagene i forbindelse med Eid kan medføre stor travlhed i mellemøstlige lufthavne inklusive Dubai International.

    Emirates har derfor udsendt en række gode rejseråd, som blandt andet vil lette check-in. Læs Emirates’ 10 gode råd HER.

    Kontakt:

    Seniorrådgiver Karsten Keinicke tlf.: +45 60 830 230 email: emirates@fday.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/emirates-onsker-eid-mubarak-med-festmenu-og-sode-sager?releaseId=13677391

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **