Pressemeddelelse fra Teater Katapult
Katapult Akademiet præsenterer
på Teater Katapult 29. april: 3 dramatikere skriver replikker og 3 skuespillere spiller en teaterforestilling i et rablende tempo – live!Teater Katapult og Katapult Akademiet har importeret konceptet fra Londons teater-undergrund og glæder sig til at byde på en aften, hvor alt sker lige for øjnene af publikum: Dramatikernes i samme øjeblik skrevne replikker går direkte videre til skuespillerne, der lader historien udspille sig med det samme.
For hver scene skrues tempoet og de kreative benspænd i vejret, og på et tidspunkt vil dramatikernes skriveproces undgåeligt nedsmelte … og her er det, publikums hjælp kommer ind i billedet!
Øl, nødreplikker og snigkig til de første
Dem, der vil være med til at bakke de glatis-skøjtende dramatikere og skuespillere op, kan nemlig møde op allerede, når dørene åbner kl. 20.30. Her bliver der budt på en håndbajer og et sjovt kig på dramatikernes arbejde med første scene til forestillingen. Selve forestillingen begynder kl. 21.
Mens dramatikerne forbereder scene 1, kan de fremmødte publikummer ud fra fri fantasi skrive deres egne forslag til replikker, der kan komme dramatikerne til undsætning, når deres taster under forestillingen bliver så rødglødende, at de må opgive at følge med. De såkaldte “nødreplikker fyldes i en hat, som dramatikerne kan trække dem op af, når behovet melder sig!
Hele herligheden sker i en stemningsfuld blanding af latter og alvor. WRITE FASTER på Katapult bliver til i samarbejde mellem foreningen Write Faster og Katapult Akademiet:
.
Katapult Akademiet præsenterer: WRITE FASTER // Tid & Sted: 29 apr. NB! Døre og nødreplik-skrivning kl. 20.30 – showstart kl. 20 på Teater Katapult, Godsbanen // Varighed: 90 min. inkl. pause // Mere info:
Kontakt:
PR- og kommunikationsansvarlig Jakob D.A. Nicolaisen tlf.: 86202699 email: jakob@katapult.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **