PRM / To danskere er blevet millionærer på Lynlotto i weekenden: Er du den ene?

    Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S

    Der kan godt være gode penge i at tjekke sin Lotto-kupon – også selvom der ikke er gevinst i første omgang: Ved weekendens trækning af Millionærgarantien blev der nemlig udtrukket to Lynlotto-kuponer, som begge pludselig er 1.000.000 kroner værd… Indtil videre har Danske Spil ikke hørt fra ejerne.

    Den ene Lynlotto-kupon blev købt hos Shell i Løsning. Det var en Lynlotto med Joker for 70 kroner – uden yderligere gevinst.

    Den anden Lynlotto-kupon var også med Joker, og den var også uden gevinst, indtil den blev udtrukket som vinder af en million. Den blev købt i Føtex i Viborg.

    “Her fra Danske Spil skal der lyde et stort tillykke til alle ugens heldige vindere. Vi synes, det er en fest hver gang, at en dansker vinder i vores lotterier”, lyder det fra Malene Mølgaard, der er direktør i Danske Lotteri Spil.

    Vindertal, Lotto, 15. april:

    4, 8, 10, 12, 13, 17, 27

    Tillægstal, Lotto, 15. april:

    6

    Om Millionærgarantien

    Millionærgarantien har levet op til sit navn siden 2015: Garanteret, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige ugens spillede rækker – uanset om der er gevinst på rækken. Millionærgarantien har siden 2015 gjort over 700 spillere til millionærer – og der trækkes fortsat to nye hver eneste uge.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13677226&publisherId=9291517&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **