Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet: Health
For de fleste mennesker vil længere tids inaktivitet være forbundet med en øget risiko for at udvikle blodprop på grund af den begrænsede blodgennemstrømning i årerne.
Men hvorfor gælder det samme så ikke for bjørnen, der med en hvilepuls på ti slag i minuttet sover gennem vintermånederne uden at bevæge sig overhovedet?
Denne undren fik for mere end 13 år siden et hold forskere fra Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og en gruppe tyske forskere til at begive sig ud i et usædvanligt forskningsprojekt – målet var at afkode bjørnens hemmelighed.
Nu er det endelig lykkedes, og det viser sig, at svaret ligger i et bestemt protein, som normalt hjælper med at bekæmpe betændelsesstilstande i kroppen og sikrer, at blodet størkner ved blødninger.
“Dette protein er nøglen til en naturlig mekanisme til at beskytte kroppen mod blodpropper, når den ikke kan bevæge sig. Dette fund er meget spændende, da det potentielt kan have stor betydning for mennesker, der er i fare for at udvikle blodpropper på grund af inaktivitet,” forklarer professor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet Ole Frøbert.
Klistrende blodplader
Han har sammen med holdet af forskere tidligere påvist, at bjørnens blodplader, som er centrale for udvikling af blodpropper, er mindre tilbøjelige til at klistre sammen om vinteren.
For at finde forklaringen på de mindre klistrende blodplader tog forskerne blodprøver på vilde bjørne i Sverige og lavede ultralydsscanninger af deres hjerter for derefter at sammenligne resultaterne mellem sommer og vinter.
“Ved minutiøs undersøgelse af proteiner fra blodplader, opdagede vi, at proteinet HSP47 var næsten fraværende om vinteren. Og da vi undersøgte mus, hvor genet, som danner HSP47 var fjernet, så vi, at musene stort set ikke var i stand til at danne blodpropper,” forklarer Ole Frøbert.
Alle bjørne har været bedøvede i forbindelse med undersøgelserne, der er godkendt af de dyreetiske myndigheder.
Behandling uden bivirkninger?
Spørgsmålet er så, om det er muligt at overføre bjørnens naturlige mekanisme til den menneskelige fysiologi og f.eks. aktivere den hos patienter, der er tvunget til længere tids inaktivitet – f.eks. personer, der lammede på grund af skader på rygmarven.
Der er i forvejen adskillige lægemidler, der er bredt anvendt til forebyggelse mod blodpropper. Fælles for dem alle er, at de er forbundet med risiko for blødninger, som kan være livstruende.
Derfor ser Ole Frøbert store perspektiver for udvikling af nye lægemidler mod blodpropper baseret på opdagelserne i studiet.
“Der er et hav af mekanismer, som regulerer blodets koagulation, og vi har påvist endnu én. Da det er lykkedes os at nedregulere HSP47 med genmanipulation hos mus, tror vi, at den nye mekanisme kan åbne for udvikling af en ny type skånsom, forebyggende lægemiddel mod blodpropper med markant lavere risiko for blødning og andre bivirkninger,” siger han.
Den videre forskning på området vil blandt andet indebære undersøgelser af, hvorvidt visse patienter spontant aktiverer nedregulering af HSP47-proteinet, da disse i så fald ikke vil have behov for blodfortyndende medicin fx efter en blodprop.
“Vi forsker også videre på bjørnemodellen, da den potentielt kan vise sig som en schweizerkniv med løsninger på en lang række store udfordringer. I øjeblikket er vi i gang med at forstå, hvorfor bjørne – i modsætning til inaktive mennesker – ikke taber muskelmasse under dvalen,” forklarer Ole Frøbert.
Du kan læse mere om studiet, der netop er blevet publiceret i tidsskriftet Science, her:
Du kan også høre Ole Frøbert fortælle om sin forskning i bjørnes diæt og hjertekarsygdomme, når vi runder Forskningens Døgn af i Aarhus fredag den 28. april. Læs mere
Bag om forskningsresultatet
Studietype: Grundforskning. Translatorisk forskning.
Samarbejdspartnere: Department of cardiology LMU Munich; Max Planck Institute Munich; Örebro University Hospital; Scandinavian Brown Bear Research Project; Norsk institutt for naturforskning.
Finansiering: German Research Foundation; German Excellence Initiative; European Research Council; NASA; Norwegian Environment Agency and the Swedish Environmental Protection Agency
Interessekonflikt: Ingen.
Link til publikation:
Kontakt:
Professor
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Steno Diabetes Center, Aarhus Universitetshospital
+46 730 895 413.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
