Pressemeddelelse fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse København sætter nu ind for et reelt opgør med luftforurening i hovedstaden. Forureningen har plaget København i årtier, og der er ikke blevet gjort nok for at få den nedbragt. Verdens Sundhedsorganisation (WHO) vurderer, at luftforurening udgør den største miljømæssige trussel mod menneskelig sundhed, og har derfor sat deres grænseværdier for luftforurening ned i slutningen af 2021. I København overstiger de gennemsnitlige niveauer af luftforurening alle de nye grænseværdier.
Vi trækker alle sammen vejret. Det gør luftforurening til en forurening, som ingen af os kan fravælge, men som skader alle byens beboere. Luftforureningen i København er stadig uforsvarlig høj. WHO beder nu verdens lande om at tage problemet mere seriøst. På samme måde beder vi nu vores kommunalpolitikere i Københavns Borgerrepræsentation om netop at tage noget af det ansvar på sig. For vi bliver nødt til at sætte ind overfor luftforurening nu, siger Katrine Østerby fra Den Grønne Ungdomsbevægelse.
I Danmark er luftforurening den tredje største risikofaktor for død. Det er altså kun overgået af rygning og fysisk
Københavns Kommune har offentliggjort, at hvert tiende dødsfald i København sker grundet . Mange københavnere lever også dagligt med sygdom og gener forårsaget af niveauet af luftforurening i byen. For luftforurening gør os både akut og kronisk syge samt forværre allerede eksisterende sygdomme som astma, lungebetændelse og KOL. Forureningen er desuden årsag til øget risiko for fysiske og psykiske gener og et dårligt velbefindende. Både børn, ældre, gravide og syge er særlig udsatte for konsekvenserne af luftforurening.At trække vejret i København gør os syge, og det er et problem, der kun bliver mere tydeligt år for år. Det burde have fået Københavns politikerne til allerede at handle på det her område for længe siden. Jo længere tid der går, des flere sygdomme finder vi ud af, at luftforurening forårsager eller forværrer. Vi skal ikke opleve flere børn med luftvejssygdomme fremprovokeret af dårlig luft. Vi skal ikke opleve flere syge og ældre, der skal højne deres medicinering for at prøve at kompensere for, at luften, de indånder, stødt forværrer deres sygdom. Vi skal ikke acceptere, at den sundhedsskadelige luftforurening i vores by stjæler vores gode leveår og sågar slår os ihjel, siger Helena Udsen fra Den Grønne Ungdomsbevægelse.
De største lokale kilder til luftforurening er biler og
. Der er stadig 17.000 brændeovne i Københavns Kommune på trods af, at 99% af københavnske husstande har fjernvarme. Samtidig er antallet af biler, der dagligt kører over Københavns kommunegrænse, steget med 8% mellem 2012 og , og en ny undersøgelse foretaget af Copenhagen Solutions Lab, Google og Utrecht Universitet viser, at der ved de store gennemkørende veje findes de største ophobninger af udendørs .Der er ikke sket nok for at begrænse de lokale kilder til luftforurening. Nu er vi trætte af, at diskussionen bliver sparket til hjørne, mens københavnere bliver syge, oplever værre sygdom og dør for tidligt af luftforurening. For det her er et akut problem for alle københavnere i dag. Vi skal have et fyringsstop for brændeovne i kommunen og mindre fossil bilisme, der står for størstedelen af den lokale udledning af sundhedsskadelige luftforurening. Vi står fast på, at det vigtigste må være, at man skal kunne trække vejret trygt i København, siger Katrine Østerby fra Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Luftforureningen har nu fået Den Grønne Ungdomsbevægelse til at søsætte en kampagne, der skal få Københavns Borgerrepræsentation til at tage problemet alvorligt. Hovedkravet i kampagnen er, at byens politikere øjeblikkeligt skal sætte ind for at nedbringe luftforureningen, så de overholder WHOs nye grænseværdier. Det kalder på en luftplan, der sætter akut ind over for især den lokale forurening fra kilder som fossile køretøjer, brændeovne og krydstogtskibe. Senere på måneden vil bevægelsen offentliggøre anbefalinger til de københavnske politikere om, hvordan man hurtigt og effektivt kan få nedbragt luftforureningen fra lokale kilder i København.
Man kan finde kampagnen og skrive under på det fælles ønske om ren luft i København på renluftnu.dk
Kontakt:
Aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse Helena Udsen tlf.: 60521321
Aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse Katrine Østerby tlf.: 40569973
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **