PRM / Sponsorstøtte til TM Tønder Håndbold viser opbakning

    Pressemeddelelse fra OK

    Gennem sin sponsoraftale med OK modtager TM Tønder Håndbold et stort beløb til foreningskassen. Sponsorchecken lyder på hele 31.352,11 kroner.

    Man kan støtte TM Tønder håndbold ved at tanke hos Kvickly Tønder. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen.

    “Sponsorstøtten fra OK betyder rigtig meget. Dels er den med til, at vi kan drifte vores klub, men der er også en stor signalværdi i det. Der er rigtig mange, der har stået og tanket, når vi kan få knap 32.000 kroner, og det viser, at vi har en betydning i vores lokalsamfund. Det er vi meget glade for,” siger direktør Kim Wittenkamp

    OK-kunder sparer pengene op

    OK’s kunder har sparet pengene op til foreningen ved at tanke på deres OK-kort eller via OK’s app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.

    Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. I alt kan 15 øre altså gå foreningernes vej, hver gang en bilist tanker en enkelt liter.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sponsorstotte-til-tm-tonder-handbold-viser-opbakning?releaseId=13676846

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **