Pressemeddelelse fra Mosaikhjørnet A/S
Selvom vi i Danmark har tradition for at bo i større boliger, bor rigtig mange danskere også i hjem, hvor pladsen er trang. Faktisk viser nyeste tal fra Danmarks Statistik, at cirka hver fjerde bolig i dag er 74 kvadratmeter eller derunder. Det giver anledning til at tænke kreativt med pladsen i blandt andet hjemmets køkken, og ifølge Majbrit Franke, som er salgsrådgiver hos Mosaikhjørnet, er der flere forskellige tiltag, man bør overveje, når det kommer til indretning med klinker og fliser:
– Både store og små fliser egner sig til det lille køkken, men hvis man ønsker at optimere pladsen, så kan særligt formen på gulvfliser have afgørende betydning for, hvor stort rummet syner. Her kan det eksempelvis være en fordel at anvende aflange fliser i størrelsen 30×60, da det kan få rummet til at føles længere, eller 60×60 fliser som kan få rummet til at føles bredere.
Blanke fliser giver en større rumfølelse
Når du har besluttet dig for, hvor dine fliser skal ligge, og hvilken form de skal have, skal der tages stilling til farven og materialet – og her er udvalget stort set uendeligt. Ifølge Majbrit Franke er det i den forbindelse særligt værd at overveje, hvilken overflade flisen skal have, da kan have betydning for rumfølelsen:
– Danskerne er generelt set blevet mere villige til at indrette sig med farver for at skabe stemninger, og det gælder ikke mindst i køkkenet. I den forbindelse kan det også have stor betydning, hvilken overflade flisen har. Det gælder eksempelvis blanke fliser, da lyset vil spejle sig i disse, hvilket kan være med til at give en følelse af flere kvadratmeter. Foruden følelsen af mere plads, vil de blanke fliser også være med til at lette den daglige rengøring, fordi flisen er nemmere at aftørre, når den er glaseret, siger Majbrit Franke:
– Det er altså muligt at skabe et flot og stilfuldt køkken med klinker, der passer til ens personlige stil og giver en følelse af flere kvadratmeter, hvis bare man laver et omhyggeligt forarbejde, hvor størrelse, form og overflade overvejes grundigt, slutter hun.
Kontakt:
Pernille Panduro Åkervik email: ppa@mosaikhjornet.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **