Pressemeddelelse fra Roskilde Universitet
Ansatte i omsorgssektoren på fx bosteder, hospitaler, klinikker og plejehjem er hyppigt udsat for uønsket seksuel opmærksomhed eller sexistiske krænkelser.
Fx har 17 % af FOA’s medlemmer været udsat for sexchikane på deres arbejde det seneste år, og tallene viser, at ansatte i social- og sundhedssektoren hører til de hårdest ramte.
I omsorgssektoren er de ansatte særligt udsatte, fordi de kan opleve sexistiske krænkelser fra både kollegaer, ledere, såvel som borgere, patienter og pårørende. Desuden viser forskning, at omsorgsprofessionelle har en stærk professionel omsorgsetik, der gør dem tilbøjelige til at udholde, fortie eller normalisere sexistiske krænkelser i arbejdssammenhænge.
I forskningsprojektet Power Plays har forskere både undersøgt problemet og udviklet et nyt værktøj, der kan forebygge de sexistiske krænkelser. Udgangspunktet er, at det nye værktøj skal være forebyggende frem for “reparerende” (…)
Kontakt:
Lektor i mangfoldighed og velfærdsarbejde Marta Padovan-Özdemir tlf.: 4674 2187 email: mgordon@ruc.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **