PRM / Fantastisk påske hos Danske Spil: Tre nye Lotto-millionærer

    Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S

    Mens solen skinner denne påskesøndag, er der hos en heldig Lotto-spiller fra Midtjylland en ekstra god grund til at smile stort. Vedkommende har nemlig vundet hele 7.000.000 kroner skattefrit efter at have spillet med i Lotto lørdag aften. 

    Den heldige vinder havde købt den magiske kupon, hvor en af rækkerne bestod af de 7 helt rigtige tal, hos OK Plus i Bording. 

    Tre nye millionærer lørdag aften

    Det er dog ikke den eneste heldige dansker, der kan stå op i påsken som nybagt millionær. Hver lørdag bliver der traditionen tro også trukket lod om 2×1 million kroner i Millionærgarantien blandt alle spillede rækker.

    Aftenens to vindere af Millionærgarantien har det tilfælles, at de begge spillede med via deres PLUS-abonnement, og mens den ene kommer fra Aarhus Kommune skal den sidste million sendes mod Region Nordjylland.

    “Her fra Danske Spil skal der lyde et stort tillykke til alle ugens heldige vindere. Vi synes, det er en fest hver gang, at en dansker vinder i vores lotterier”, lyder det fra Malene Mølgaard, der er direktør i Danske Lotteri Spil.

    Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem alle et rigtig stort tillykke.

    Vindertal:

    1, 16, 19, 21, 24, 31, 32

    Tillægstal:

    22

    Om Lotto

    • Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften.
    • Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2×1 mio. kr. blandt alle spillede rækker.
    • Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.

    Om Millionærgarantien

    • Millionærgarantien har levet op til sit navn siden 2015: Garanteret, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige ugens spillede rækker – uanset om der er gevinst på rækken.
    • Millionærgarantien har siden 2015 gjort over 700 spillere til millionærer – og der trækkes fortsat to nye hver eneste uge.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13676609&publisherId=9291517&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **