Pressemeddelelse fra OK
Gennem sin sponsoraftale med OK modtager IF Trojka et stort beløb til foreningskassen. Sponsorchecken lyder på hele 22.877,20 kroner.
Man kan støtte IF Trojka ved at tanke hos Dagli’Brugsen Hammershøj. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen.
“Det er nogle dejlige penge at få for en lille klub som vores. I år vil vi bruge nogle af dem til at opgradere vores kiosk. Det giver hygge i tredje halvleg, at børnene og de unge lige kan købe lidt efter et stævne eller en aftenkamp, men det har været slået noget ned efter corona. Nu vil vi bruge nogle af sponsorkronern til at skabe lidt bedre forhold, så vi kan få gang i det igen, ” siger Rikke Madsen, formand for IF Trojka.
OK-kunder sparer pengene op
OK’s kunder har sparet pengene op til foreningen ved at tanke på deres OK-kort eller via OK’s app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.
Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. I alt kan 15 øre altså gå foreningernes vej, hver gang en bilist tanker en enkelt liter.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **