PRM / Havedag på Korskilde Bibliotek

    Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

    Foråret er godt i gang, og det begynder at klø i de grønne fingre. Lysten til at komme i haven er stor, og det er lige nu, at det er tid til at forspire. Tag på Korskilde Bibliotek og byt frø med andre lokale haveentusiaster. Og har du ingen frø at bytte med, kan du lade dig inspirere af de mange gode ideer til nye blomster og bede.

    Inspiration til store og små
    Der vil være hyggelige aktiviteter for både børn og deres voksne. Du kan blandt prøve at lave din egen genanvendelige madindpakning med stof og bivoks. Du kan også medbringe en urtepotte og dekorere den flot med en række forskellige materialer.

    Vi sørger for kaffe/the og saftevand til børnene.

    Havedagen foregår på Korskilde Bibliotek lørdag den 22. april kl. 10.30-13.30. Det er gratis at deltage, og der er ingen tilmelding.

    Kontakt:

    Kulturformidler Ida Maria Kjærulff Ottesen tlf.: 5588 4137 email: imkjot@naestved.dk

    Bibliotekar, pressemedarbejder Lena Lund Olsen tlf.: 5588 4021 email: leols@naestved.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/havedag-pa-korskilde-bibliotek?releaseId=13676461

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **