PRM / Doku-humor om en frygtet alder: Fortællende danseteater på Katapult

    Pressemeddelelse fra Teater Katapult

    Teater Katapult gæstes af sART Danseteater med en fortællende og doku-humoristisk danseforestilling om en alder, ingen kommer udenom: HVIS JEG BLIVER VOKSEN spiller 18.-19. april (NB! Spiller to gange 19/4).


    For nogle var 20’erne liderlige, 30’erne ambitiøse og 40’erne, 50’erne og 60’erne ansvarlige. Hvorfor er vores syn på voksne ofte, at de er så gabende kedelige? Åd ungdommen simpelthen alle glæderne og efterlod tømmermændene og ansvaret til de voksne? Sådan lyder nogle af de spørgsmål, der presser sig på i forestillingen.

    ⭐⭐⭐⭐ “En forestilling, der på flere måder sammenfatter det særlige og sjældne, som er sART danseteaters særkende.” (CPHCulture)

    HVIS JEG BLIVER VOKSEN er en forestilling til dig, der er på vej ind i voksenlivet, dig der allerede er der og dig der har været der – eller aldrig kommer dertil!

    Genkendelig, humorfyldt dans
    HVIS JEG BLIVER VOKSEN er anden forestilling i sART Danseteaters roste trilogi om alderdom, voksenliv og barndom – men man behøver på ingen måde at have oplevet den tidligere forestilling. Publikum kommer her til at se en rørende historie med overraskende og genkendelige billeder af fordomme, drømme, kriser og håb.

    “Hylende morsomt. Jeg sad flere gange under forestillingen og enten modtog albueskub i siden fra min kæreste eller selv nøkkede indforstået til ham. Forestillingen ‘Hvis jeg bliver voksen’ skabte dermed ikke kun rammerne for en underholdende aften, men måske endda en ny tilhænger af genren danseteater.” (Den 4. Væg)

    Se VIDEOTRAILER

    Gæstespil af: sART Danseteater // Tekst: Sofie Christiansen, Trine Wisbech og de medvirkende // Medvirkende: Amalie Drud Abildgaard, Camilla Stage Jan Vesala, Janus Elsig // Koreograf: Sofie Christiansen // Scenograf: Julie Forchhammer // Dramaturg: Trine Wisbech // Lysdesigner: Jens Hansen // Lyddesigner: Kim Malmose // Varighed: 70 min.// Mere info:
    www.katapult.dk

    Kontakt:

    PR- og kommunikationsansvarlig Jakob D.A. Nicolaisen tlf.: 86202699 email: jakob@katapult.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/doku-humor-om-en-frygtet-alder-fortaellende-danseteater-pa-katapult?releaseId=13676405

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **