PRM / Growing Trees Network projekt tidobler antallet af træer på ødelagte jorde i Amazonas

    Pressemeddelelse fra Growing Trees Network

    De nedslidte jorde, der tidligere var tropisk Amazon skov, er nu græsland og har kun få træer.

    Ved at plante 100-150 stk. baru træer pr. hektar tidobles antallet af træer. Herved kan biodiversiteten hjælpes tilbage. Træerne giver jorden nye næringsstoffer, og deres frugter og nødder giver livsgrundlag for både insekter, fugle, pattedyr og mennesker.

    Det er en lokal træart, baru-træet, som vi benytter som pionér træ. Træet er meget sejlivet, fordi det har tilpasset sig det lokale klima – tæt på 99% procent af træerne overlever, viser test plantninger. Samtidigt optager baru træerne CO2, giver frugter de næste 60-70 år, skallen af frugten bliver omdannet til trækuls briketter herved undgås fældning af træer til brænde.

    Første landsby vi planter ved i Santa Cruz regionen er Comunidad San Juan Bautista. Plantningen bliver på 20 hektarer med 100-150 stk. baru træer pr. hektar (Arealet svarer til Ca. 40 fodboldbaner). Tilplantningen sker i samarbejde med den Dansk-Bolivianske virksomhed FOOD BY NATURE

    Fakta om Baru-træet, som vi planter i Amazonas

    Når Baru træet taber sine blade og frugter beriges jorden ligesom rødderne beriger jorden med kvælstof. Herved genskabes på sigt jordens evne til at opsuge vand, transportere næringsstoffer og tilføre jorden bio-materiale. Baru-træet bliver 60-70 år gammelt.
    1 år efter plantningen er det ca. 1m højt. 20 år efter plantningen er det 8-15m højt.
    Når træet har udlevet sin naturlige livsalder vælter det, og man lader det enten ligge som naturligt bo-sted for insekter, fugle, krybdyr og mindre gnavere, eller man kan fælde det omkring 60-70 års-a–lderen. Det er et hårdt-træ, og bruges til bygningsdele, møbler og redska-ber, og kan i den egenskab oplagre CO2 i fremtiden.

    • Dets frugter spises af mennesker, dyr, fugle og insekter. Derfor er det velegnet til at øge biodiversiteten.
    • Nøddernes skaller laves af de lokale beboere til trækul, som de kan sælge eller selv bruger.
      Derved undgår man at fælde træer til brænde, og det giver indtægter til den lokale befolkning.
    • Træet kan sameksistere med græsædere efter 2 år – det bliver ikke spist af naturens dyr eller af kvæg.
    • Baru træets nødder er velsmagende og næringsrige, og kan sælges af de lokale beboere, dels i Bolivia, dels i USA og Canada.
    • Vi planter træerne i grupper, som det ville forekomme fra naturens side. Trægrupperne giver beskyttelse til andre plantearter, hvis frø transporteres hertil af vind, fugle og pattedyr.

    Kontakt:

    Direktør & Formand for GTN Foundation Lars Heiselberg Vang Jensen email: lars@growingtrees.dk

    CEO Kim Nielsen email: kim@growingtrees.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/growing-trees-network-projekt-tidobler-antallet-af-traeer-pa-odelagte-jorde-i-amazonas?releaseId=13673731

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **