Pressemeddelelse fra OK
Gennem deres sponsoraftaler med OK modtager Rask Mølle og Omegns IF og HK 73 Håndbold et stort beløb til foreningskasserne. Sponsorchecken lyder på hele 37.476,50 kroner.
Man kan støtte Rask Mølle og Omegns IF og HK 73 Håndbold ved at tanke hos Dagli’Brugsen i Rask Mølle. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen.
“Samarbejdet med OK gør, at vi kan holde kontingenterne i et niveau så forhåbentlig de fleste i vores lille by kan være med. Og vi kan gøre lidt ekstra for vores frivillige trænere og andre frivillige. Vi har været på flere udflugter, blandt andet til Djurs Sommerland. Med pengene fra OK, så kommer vi også afsted senere i år,” fortæller formand for Rask Mølle og Omegns IF, Anja Andersen.
Rask Mølle og Omegns IF deler beløbet ligeligt med HK 73 Håndbold.
OK-kunder sparer pengene op
OK’s kunder har sparet pengene op til foreningen ved at tanke på deres OK-kort eller via OK’s app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.
Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. I alt kan 15 øre altså gå foreningernes vej, hver gang en bilist tanker en enkelt liter.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **