PRM / Sponsorkroner fra OK er med til at redde mindre fodboldklubber

    Pressemeddelelse fra OK

    Gennem sin sponsoraftale med OK modtager Klejtrup Boldklub et stort beløb til foreningskassen. Sponsorchecken lyder på hele 35.010,96 kroner.

    Man kan støtte Klejtrup Boldklub ved at tanke hos Dagli’Brugsen Klejtrup. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen.

    “Det er ikke nogen hemmelighed, at vi lever af de her sponsorkroner. For os er det en kær indkomst, fordi nu til dags betaler folk ikke så meget i kontingenter til fodbold, og også fordi der er ikke så mange, der spiller fodbold i dag, hvor man kan gå til al mulig andet sport. Så sponsorindtægterne fra OK er potentielt med til at redde en lille fodboldklub som vores,” fortæller formand for Klejtrup Boldklub Claus Nielsen.

    OK-kunder sparer pengene op

    OK’s kunder har sparet pengene op til foreningen ved at tanke på deres OK-kort eller via OK’s app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.

    Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. I alt kan 15 øre altså gå foreningernes vej, hver gang en bilist tanker en enkelt liter.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sponsorkroner-fra-ok-er-med-til-at-redde-mindre-fodboldklubber?releaseId=13676295

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **