Pressemeddelelse fra Dacapo Records
Med medrivende sinfonietta, kor og solosopran har den islandske komponist Hugi Guðmundsson skabt et nyt oratorie. The Gospel of Mary henter inspiration fra et for længst glemt evangelie, som udfordrer de etablerede fortællinger om Maria Magdalenas rolle, og som i værket her udfoldes i en feministisk fortolkning af Guðmundsson og hans librettister Niels Brunse og Nila Parly.
The Gospel of Mary har netop modtaget prisen som Årets komposition ved Icelandic Music Awards 2023. Nu udkommer en førsteindspilning af værket med Århus Sinfonietta, koret Schola Cantorum Reykjavicensis og sopran Berit Norbakken.
Nyt perspektiv på kristendommens kvinder
Gennem næsten 2.000 år blev historien om hende holdt ude af kirkens officielle fortællinger. På trods af at Jesus havde elsket hende højere end nogen anden af sine disciple, forblev hun skyggeagtig og kontroversiel: forhånet som prostitueret, retoucheret ud af billedet, tillagt lavere status.
Da historien om Maria Magdalena endelig nåede frem til os, befandt den sig i en papyrusrulle fra det femte århundrede, som blev købt af en tysk forsker på et antikvitetsmarked i Cairo i 1896 og herfra blev bragt til Berlin.
Teksten præsenterer radikale fortolkninger af Jesu lære og positionerer Maria Magdalene som en apostel med et nært forhold til Jesus. The Gospel of Mary inviterer os til at lytte til en stemme, der blev forstummet af historien og fortæller en historie om hvordan kvinder var en del af kristendommens fødsel, men siden er blevet nedtonet og skjult.
Baroktradition i nutidig form
The Gospel of Mary henter i sin form inspiration fra barokkens oratorietradition, ved at kombinere dramatiseringer af evangelieteksten med kommenterende satser. I disse afdelinger synges Marias ord af sopranen Berit Norbakken, akkompagneret af bløde strygere og vibrafon, mens de mandlige personer synges af koret.
Oratoriet indeholder også tre koraler, med originaltekster af Parly og Brunse, der minder om den “feminine” orkestrering af Marias musik, samt fem instrumentalmeditationer, der er noget anderledes i klangbillede og udtryk.
Hugi Guðmundssons umiskendelige flair for at skrive musik til stemmen er tydelig i The Gospel of Mary. Musikken kombinerer oratorieformen med en moderne og nutidig tonesætning, melodiøse og fortællende vokalpartier samt svævende korklange.
Single ude nu
I dag udkommer Chorale III, en bevægende koral med skrøbelig instrumentalintro, som single og
Udkommer den 28. april 2023
Århus Sinfonietta
Schola Cantorum Reykjavicensis
Berit Norbakken, sopran
Hörður Áskelsson, dirigent
62 minutter
CD: 8.224736
Kontakt:
Ansvarlig for presse og markedsføring Asta Ravn Cornelius tlf.: 22868980 email: asta@dacapo-records.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **