PRM / Dansk Retursystem får ny bestyrelsesformand

    Pressemeddelelse fra Dansk Retursystem

    Den nye bestyrelsesformand har mere end 25 års erfaring som CEO, senest for og som medejer af Peter Justesen Company A/S og tidligere blandt andet som CEO for Valora Trade Northern Europe og Unilever Danmark. Sideløbende har han siddet i en lang række bestyrelser bl.a. som bestyrelsesformand for Mærkevare leverandørerne (MLDK) samt Frode Laursen blandt flere.

    Carsten Ørnbo er både glad og stolt over den tillid, som bestyrelsen har vist og ser frem til arbejdet med at understøtte, at Dansk Retursystem fortsat kan drive et velfungerende pantsystem i Danmark og sikre, at engangsemballage bliver genanvendt.

    Dansk Retursystem er vigtig for miljø og klima

    “Det, at vi i Danmark sikrer, at der er pant på drikkevarerne, og at de tomme flasker og dåser kommer retur og bliver genanvendt til nye flasker og dåser, er rigtigt vigtigt for både miljøet og klimaet. Det velfungerende og effektive danske retursystem, som Dansk Retursystem står for, sparer energi og råstoffer og er en vigtig del af Danmarks grønne profil” siger Carsten Ørnbo og fortsætter:

    “Allerede nu kommer mere end ni ud af ti flasker og dåser med pant retur. Den indsats skal vi fortsætte med i samarbejde med branchen og danskerne, så vi i Danmark har verdens bedste retursystem.

    Dansk Retursystem løser en vigtig samfundsopgave og har en cirkulær økonomisk forretningsmodel med et stærkt værdigrundlag og er en virksomhed, der drives ud fra høje standarder og kvalitet – det vil jeg, i tæt samarbejde med bestyrelsen og ledelsen i Dansk Retursystem, se frem til at bidrage til.

    Den grønne omstilling af vores samfund og cirkulær økonomi med nye ESG-krav er jeg meget motiveret af og er noget, jeg ser frem til at bidrage til. Jeg er samtidig opmærksom på, at Dansk Retursystem er omfattet af vigtige rammebetingelser og mange interessenter – både nationalt og internationalt – hvor der fortsat skal findes fornuftige og langsigtede grønne løsninger.”

    Dansk Retursystems administrerende direktør, Lars Krejberg Petersen, ser frem til samarbejdet med den nye bestyrelsesformand:

    “Carsten Ørnbo er den helt rette for Dansk Retursystem. Vi får en bestyrelsesformand med en solid kommerciel baggrund indenfor dansk og International detailhandel kombineret med en omfattende forretningsforståelse og et stærkt netværk.”

    Baggrund

    Dansk Retursystem har drevet det danske pantsystem siden 2002 og sikrer, at engangsemballager af plastik, aluminium og glas til drikkevarer bliver genanvendt. Dansk Retursystem er en cirkulær økonomisk drevet virksomhed. Målet er med tiden at blive en fuldt cirkulær økonomisk drevet virksomhed og dermed verdens bedste pantsystem.

    Dansk Retursystem er non-profit og får indtægter fra tre kilder:

    • Salg af materialet fra flasker og dåser til de virksomheder, som forarbejder materialerne og fremstiller nye emballager.
    • Overskudspant fra de flasker og dåser med pant, som ikke er kommet retur.
    • De gebyrer, producenter og importører betaler for at sende en flaske eller dåse med pant på markedet. Gebyret afhænger af emballagens størrelse og af, hvor let eller svær den er at genanvende.

    Kontakt:

    Pressekontakt Mette Klint tlf.: 30 67 13 90 email: kommunikation@dansk-retursystem.dk

    Flere informationer og aftaler om interview på tlf: 30 67 13 90.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dansk-retursystem-far-ny-bestyrelsesformand?releaseId=13676110

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **