Pressemeddelelse fra INVERTO Denmark ApS
INVERTO har ansat Thomas Abel Brask som Managing Director i København, med næsten 20 års erfaring indenfor industri og rådgivning. Thomas har særlig ekspertise og erfaring med at lede og støtte kunder i forbindelse med strategisk transformation af deres indkøb samt supply chain, og med strategisk kapacitetsopbygning i store virksomheder. “Vores kontor i København går ind i sit femte år, og ansættelsen af Thomas Brask vil supplere det team, som vi har opbygget på kontoret. Hans omfattende ekspertise inden for indkøb og supply chain og praktiske erfaring fra både industri og rådgivning, især inden for transport og logistik, energi og infrastruktur samt industrivarer, vil være med til at drive vores ambitiøse vækstplaner for Norden”, siger Jan-Christoph Kischkewitz, Managing Director og People Chair hos INVERTO.
Brask er begejstret for de muligheder, som hans nye rolle vil give ham, og udtaler: “INVERTO’s brancheknowhow og dybe ekspertise inden for indkøb og supply chain management kombineret med vores moderselskab BCG’s unikke brand og markedsposition giver vores kunder et meget stærkt og markedsafprøvet værditilbud. INVERTO’s nylige imponerende vækst i hele Europa er bemærkelsesværdig og viser, at vores kunder klart anerkender og værdsætter denne unikke kombination, især i de nuværende ret udfordrende og turbulente tider for både indkøbs- og supply chain-teams. Jeg er ekstremt begejstret for denne nye udfordring, og jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med vores talentfulde team i København og Norden for at hjælpe med at forme og fremskynde den fremtidige udvikling og vækst af vores virksomhed”.
INVERTO-teamet i København består i øjeblikket af mere end 30 kollegaer. Sammen med det svenske team i Stockholm, støtter konsulenterne primært kunder fra de nordiske lande, men er også involveret i internationale projekter.
Kontakt:
INVERTO Denmark ApS * Gothersgade 103, 2.sal * 1123 København K
Melanie Burkard-Pispers * Head of Marketing & Communications
Phone: +49 221 485 687 141 * Email: mburkard@inverto.com * Web: www.inverto.com/en/
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **