Pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet
De høje energipriser i 2022 kunne mærkes både i husholdningerne og hos erhvervslivet, der stod med meget store energiregninger. Derfor etablerede den daværende regering sammen med et bredt flertal af Folketinget en indefrysningsordning. Indefrysningsordningen gør det muligt for husholdninger og virksomheder at få en pause fra de høje energiregninger og gør det muligt at udskyde noget af betalingen til et senere tidspunkt.
Siden da er energipriserne faldet betydeligt, og det har medvirket til, at forholdsvis få husholdninger og virksomheder benyttet sig af indefrysningsordningen.
Derfor gennemføres nu en række justeringer til ordningen. Først og fremmest er aftalepartierne enige om, at Erhvervsstyrelsen skal overtage administrationen af ordningen, når indefrysningsperioden er slut. Det vil sige, at det bliver Erhvervsstyrelsen, der får ansvaret for at opkræve de indefrosne beløb hos forbrugere og virksomheder efter et afdragsfrit år.
Aftalepartierne er samtidig enige om at oprette en tilskudspulje på 80 mio. kr. til at dække energivirksomhedernes allerede afholdte omkostninger til administration af indefrysningsordningen, herunder fx udvikling af IT-systemer. Detmed henblik på at modvirke gebyrstigninger for indefrysningsordningens kunder. Tilskudspuljen har til formål at modvirke gebyrstigninger for kunder i indefrysningsordningen.
“Vi har gennem de seneste måneder set, at priserne på energi er faldet. Og derfor har der været behov for, at vi lavede et servicetjek på indefrysningsordningen. Nu har vi fundet en model, der giver et værn mod gebyrstigninger, så forbrugerne og virksomhederne undgår en ekstraregning,” siger erhvervsminister Morten Bødskov.
Kontakt:
For yderligere information kontakt:
Erhvervsministeriets pressetelefon: 91 33 70 07
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **