PRM / Sjællands Udviklingsalliance og Copenhagen Capacity indgår partnerskab

    Pressemeddelelse fra Copenhagen Capacity

    Vækst og udvikling som fælles DNA

    Copenhagen Capacity er en erhvervsdrivende fond, der arbejder med at tiltrække og fastholde udenlandske virksomheder og talenter, og sikre højtspecialiseret, faglært arbejdskraft. Formålet er at skabe vækst og udvikling i Østdanmark.
    Strategien er at tiltrække teknologi- og videnstunge virksomheder samt bæredygtige og grønne investeringer. Tiltrækning af kompetencer, viden og investeringer er afgørende for vækst og beskæftigelse, men også for at styrke den grønne omstilling, som Danmark er godt i gang med.

    Copenhagen Capacity arbejder for, at Østdanmark skal være vækstmotor for hele Danmark og på den måde deler Copenhagen Capacity og Sjællands Udviklingsalliance et stort værdifællesskab. Begge parter ønsker at sætte turbo på udviklingen af Sjælland og øerne, og går nu sammen om at sætte fokus på den grønne omstilling, tiltrækning af udenlandske investeringer samt at skabe arbejdspladser på Sjælland og øerne.

    Sjællands Udviklingsalliance og Copenhagen Capacity vil i 2023 have et særligt fokus på Region Sjællands styrkeposition ift. energidagsordenen, og hvad der gør regionen til et særdeles attraktivt sted at foretage grønne investeringer. Copenhagen Capacity vil ligeledes indgå som partner i Udviklingskonferencen 2023.

    Copenhagen Capacity arbejder herudover sideløbende proaktivt med tiltrækning af investeringer indenfor et bredere udvalg af sektorer af relevans for de enkelte kommuner i Region Sjælland.

    Asbjørn Overgaard, CEO, Copenhagen Capacity:
    Copenhagen Capacity arbejder for at synliggøre Sjællands styrkepositioner og sikre
    international vækst og udvikling til gavn for hele Danmark. Vi vil understøtte balancen mellem land og by og vækst i hele landet. Det gør vi ved at skabe en gunstig udvikling i heleØstdanmark og ikke kun i hovedstadsområdet. Vi har et tæt samarbejde med centrale aktører, og gennem et styrket samarbejde med Sjællands Udviklingsalliance ser vi frem til at gøre brug af deres netværk og lokalkendskab – og derved tiltrække endnu flere talenter og virksomheder til regionen.

    Lars Petersson, initiativtager til og formand for Sjællands Udviklingsalliance, administrerende direktør for Sparekassen Sjælland-Fyn:

    Sjællands Udviklingsalliance ser vi partnerskabet som endnu et vigtigt skridt på vejen mod at kunne forløse det store potentiale, der er for Sjælland og øerne. Vi har mange styrkepositioner, der har potentiale til at udvikle sig endnu mere og skabe grobund for nye arbejdspladser. Der er behov for en ekstraordinær indsats – også uden for de større byer – for at fremme en erhvervsstruktur, der markant forbedrer vilkårene og mulighederne for økonomisk og bæredygtig vækst i hele vores geografi.

    Heino Knudsen, initiativtager til og formand for Sjællands Udviklingsalliance, regionsrådsformand i Region Sjælland:

    For os er partnerskabet en mulighed for at bruge vores kendskab til regionen til at matche investeringerne i det område, hvor investeringen passer bedst. Det kan vi, fordi vi ser på regionen som en helhed og ikke som selvstændige byer eller områder. Vi ser frem til at hjælpe Copenhagen Capacity med at tiltrække flere investeringer, talenter og højtspecialiseret arbejdskraft til vores region til gavn for både borgere og virksomheder.

    Læs mere om Sjællands Udviklingsalliance på sjua.dk
    Læs mere om Copenhagen Capacity på copcap.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sjaellands-udviklingsalliance-og-copenhagen-capacity-indgar-partnerskab?releaseId=13676104

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **