Pressemeddelelse fra Danske Regioner
Danske Regioner mener, at nytænkning af uddannelsessystemet er vigtig for at styrke robustheden i fremtidens sundsvæsen.
– De unges kompetencer skal i højere grad målrettes de opgaver, som venter dem, når de skifter skolebænken ud med et arbejde efter endt uddannelse. Danske Regioner ønsker derfor at styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og sundhedsvæsen, siger Karin Friis Bach, sundhedsudvalgsformand i Danske Regioner forud for Regionernes Politiske Topmøde i Aarhus d. 30/3.
Danske Regioner lægger med et nyt uddannelsesudspil op til at styrke samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne om indhold og tilrettelæggelse af sundhedsuddannelserne. Der skal være et endnu tydeligere fokus i undervisningen på de opgaver, som de studerende møder efter endt uddannelse.
Hverdagen på hospitalerne skal med andre ord fylde mere i undervisningen.
-Uddannelserne bør i højere grad målrette undervisningen til de opgaver og kompetencer, der er brug for blandt patienterne på hospitalerne, tilføjer Karin Friis Bach. Det vil også forberede de studerende bedre på det arbejdsliv, der venter dem når de er færdiguddannede, mener hun.
Bedre inddragelse af hospitalerne i undervisningen
Danske Regioner ønsker, at regioner og hospitaler, som de største “aftagere” af de studerende på sundhedsuddannelserne inddrages mere i opbygningen af de forskellige uddannelser. Ønsket er f.eks. bredere kompetencer på flere af professionsuddannelserne, så flere faggrupper bliver rustet til at hjælpe det stigende antal ældre patienter med kroniske lidelser og multisygdom.
– Skolerne gør i dag et rigtig godt arbejde. Samtidig er der brug for at styrke samarbejdet og udvikle nye samarbejdsformer, som fletter uddannelsen på skolerne tæt sammen med opgaverne i fremtidens sundhedsvæsen, siger Karin Friis Bach og forsætter:
– Undervisningen skal i højere grad forberede de studerende til samarbejdet om de fælles opgaver, og den teoretiske del af uddannelserne skal i højere grad knyttes til praksis. Det betyder, at dét, som de studerende lærer på skolebænken får endnu større kliniske relevans og i højere grad stemmer overens med de opgaver, som bliver behov for at få løst i sundhedsvæsenet, lyder det fra Danske Regioners sundhedsudvalgsformand.
Hun nævner, at sammenhængen kan styrkes ved, at dygtige klinikere fra hospitalerne hentes ind for at undervise på skolerne, ligesom undervisere fra skolerne kan tage ud på hospitalerne for at undervise de studerende dér i løbet af praktikforløbene. Hospitaler, der allerede har forsøgt sig med lignende ordninger, har gode erfaringer med udvekslingen, og regionerne vil gerne bidrage til at skubbe yderligere til dén udvikling.
Gode praktikforløb kræver investeringer
Regionerne løfter en vigtig uddannelsesopgave, da de fleste studerende på sundhedsuddannelserne er i praktik i næsten halvdelen af deres uddannelse. Uddannelsesområdet er en vigtig opgave for regionerne. Opgaven er vokset betydeligt, og i løbet af fem år er regionernes uddannelsesforpligtelse steget med 1.330 årsværk for de sygeplejestuderende, 1.634 flere årsværk blandt de lægestuderende og 430 ekstra årsværk for eleverne på uddannelsen til social- og sundhedsassistent.
Hvis regionerne blev kompenseret på samme måde som for praktikforløbene for ergo-, fysioterapeut- og jordemoderstuderende, ville det udløse over 200 mio. kr. årligt.
Tid til at dele erfaringer – tid til at lære
– Gode praktikforløb er en investering, der koster penge. Det er vigtigt, at de erfarne mentorer og vejledere har tid til opgaven med at føre kommende medarbejdere ind i hverdagen på en hospitalsafdeling, siger Karin Friis Bach.
– Hospitalerne bør kompenseres ligeligt for uddannelsesopgaven, uanset hvilken studieretning, der er tale om, siger sundhedsudvalgsformanden og konkluderer, at samfundet i højere grad bør investere i at styrke den praktiske del af undervisningen på sundhedsuddannelserne.
FAKTA:
· Regionernes hospitaler er store praktiksteder, og er hvert år med til at uddanne over 25.000 studerende, som er i praktik i regionerne som en del af deres uddannelse. Det gælder blandt andet 12.000 sygeplejestuderende, 800 jordemødre, 6.000 social- og sundhedsassistenter samt bioanalytikere, ergo- og fysioterapeuter og 20 andre uddannelser, hvor regionerne har faste aftaler med uddannelsesinstitutionerne om praktikpladser.
· Regionerne er med til at drive og koordinere videreuddannelser, fx i form af de syv specialuddannelser for sygeplejersker (fx uddannelsen til sundhedsplejerske samt anæstesi- og intensivsygeplejerske). Desuden ansætter regionerne hvert år 1.200-1.300 nyuddannede læger i klinisk basisuddannelse samt knap 1.000 læger i en hoveduddannelsesstilling til speciallæge.
· Sidste år blev det aftalt med Dansk Sygepleje Råd, at nyuddannede sygeplejersker får mentorer og gennemgår intro-forløb under deres første ansættelse i regionerne.
· Næsten hver femte på Social- og Sundhedsassistentuddannelsen falder fra, mens ca. hver fjerde ikke gennemfører sygeplejeuddannelsen.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
