Pressemeddelelse fra OK
Gennem sin sponsoraftale med OK modtager KFUM Spejderne Bjergby-Mygdal Gruppe et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 18.713,28 kroner.
Man kan støtte KFUM Spejderne Bjergby-Mygdal Gruppe ved at tanke hos OK. Det er nemlig OK, der udbetaler pengene til foreningen.
“I år bruger vi nogle af sponsorpengene fra OK til at starte en ny gruppe for forældre. Når børnene er mindre, har vi familiespejder-grupper. Når børnene bliver større, kan forældrene ikke længere være med. Nu har vi så en gruppe voksne, der har oprettet deres egen forældregruppe uden børn. Derfor skal vi købe nogle nye, større telte, hvor der er plads til fuldvoksne mennesker, samt bålgrej og andet udstyr. Desuden bruger vi en del af støtten fra OK til sheltere ved vores hytte i Bjergby, ” siger Nanna Hvims fra KFUM Spejderne Bjergby-Mygdal.
OK-kunder sparer pengene op
OK’s kunder har sparet pengene op til spejderne ved at tanke på deres OK-kort eller via OK’s app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.
Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger får fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. I alt kan 15 øre altså gå foreningernes vej, hver gang der bliver tanket en enkelt liter.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **