Pressemeddelelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Hvor mange på tidlig pension (Arne-pensionister) føler sig nedslidte?
Hvad er de primære årsager til, at efterlønnere trækker sig tilbage?
Og hvor mange af seniorpensionisterne har daglige smerter?
Svarene på spørgsmålene findes i en ny rapport, der sammenligner, selvvurderet helbredsforhold og årsager til tilbagetrækning blandt efterlønnere, Arne-pensionister, seniorpensionister og førtidspensionister.
Rapporten kommer fra forskningsprojektet , der undersøger fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet.
– Når vi sammenholder de fire tilbagetrækningsformer, er der markant forskel på, hvor mange der føler sig nedslidte. Vi kan se, at rapporteringen af dårligt helbred, nedslidning, nedsat arbejdsevne, smerte og stress er væsentligt mere udbredt hos personer på seniorpension og førtidspension end hos personer på efterløn og Arne-pension, siger professor Lars L. Andersen fra NFA, der har lavet rapporten.
Fire former for tilbagetrækning
- Efterløn – er en rettighedsbaseret tilbagetrækningsform, som man kan opnå, hvis man opfylder en række krav. Herunder at man er nået efterlønsalderen, som gradvist forhøjes, og at man har betalt til a-kasse i 30 år.
- Arne-pension – også kaldet ‘ret til tidlig pension’ er en rettighed med mulighed for op til tre års tidligere tilbagetrækning til borgere, der har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet.
- Seniorpension – er en visitationsbaseret ydelse, som kan gives til nedslidte borgere, der har mindre end seks år til folkepensionsalderen og har en varigt nedsat arbejdsevne til højst 15 timer i ugen.
- Førtidspension – er for de meget nedslidte eller for dem, der af en anden årsag har en meget begrænset varigt nedsat arbejdsevne. Man skal visiteres til førtidspension. Et kriterie er, at arbejdsevnen skal være varigt og så væsentligt nedsat, at man ikke kan arbejde i et almindeligt job eller i et fleksjob.
Hvorfor trækker du dig tilbage?
I undersøgelsen er de +50-årige spurgt ind til årsagen til, at de gik på henholdsvis efterløn, Arne-pension, seniorpension og førtidspension.
– Vi kan se, at førtids- og seniorpensionisterne har trukket sig tilbage på grund af dårligt helbred og deraf problemer med at klare arbejdet. Det gælder for mere end 2 ud af 3 af førtids- og seniorpensionister, siger Lars L. Andersen, der uddyber:
– For dem på Arne-pension og efterløn ser det noget anderledes ud. Her er den primære årsag, at familie og fritid trækker, dog med undtagelse af mændene, der er på Arne-pension, hvor dårligt fysisk helbred sammen med muligheden for selv at bestemme, hvad man skal foretage sig, er de primære årsager.
Svarpersoner kan være forudindtaget
Det er sandsynligt, at visitationsprocessen ift. tilkendelse af førtidspension og seniorpension kan medvirke til at bekræfte og bestyrke selvvurderingen af et dårligere helbred, fysisk nedslidning, nedsat arbejdsevne mv. Det kan derfor ikke udelukkes, at dette kan forklare en mindre del af den observerede forskel i oplevelsen af dårligt helbred, nedslidning, nedsat arbejdsevne, smerte og stress på tværs af seniorer på seniorpension, førtidspension, efterløn og Arne-pension.
– For eksempel kan personer, som er visiteret til seniorpension og førtidspension, være bekræftet i, at de er nedslidte på grund af behandlingen af deres sag. Dette gør sig ikke gældende for personer på de rettighedsbaserede ordninger. På den anden side er vi som mennesker rigtig gode til at mærke, hvis helbredet skranter, siger professor Lars L. Andersen.
Kontakt:
Kommunikationskonsulent Line Flatau tlf.: 60 19 15 12 email: lfl@nfa.dk
Professor, MSc, PhD Lars L. Andersen email: lla@nfa.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
