PRM / Presseinvitation: Kom med til indvielse af ladepark på Fyn

    Pressemeddelelse fra Vejdirektoratet

    Påskeferien kalder, og danskerne skal på besøge venner og familie på tværs af landet. Og for dem der kører i elbil venter en helt særlig påskegave, der skal gøre turen lidt nemmere. Vejdirektoratet er nemlig ved at lægge sidste hånd på en ny ladepark på rasteplads Lillebælt Syd på Fyn.

    Den nye ladepark markerer en vigtig milepæl i arbejdet med at udbygge landets ladeinfrastruktur, og derfor er transportminister Thomas Danielsen også på pletten, når der bliver tændt for strømmen.

    Tid: Fredag den 31. marts fra kl. 16.00 til 17.00 (pressen skal møde senest kl. 15.45).

    Sted: Rasteplads Lillebælt Syd, Fynske Motorvej 571, 5580 Nørre Aaby, i retning mod Odense.

    Program:

    Kl. 16.00: Velkommen v. Vejdirektør Jens Holmboe
    Kl. 16.05: Transportminister Thomas Danielsen holder tale
    Kl. 16.15: Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen holder tale
    Kl. 16.25: Ejendomsdirektør i Clever Kenneth Boe Larsen holder tale
    Kl. 16.30: Indvielse
    Kl. 16.35: Rundtur på ladeparken

    Når ladeparken åbner vil de første elbilister komme forbi og prøvekøre ladeparken og dele deres oplevelse.

    Der vil i forbindelse med arrangementet, som er forbeholdt pressen og særligt inviterede, være lidt kaffe og andet godt fra infoteriaet. Parkering kan ske på rastepladsens parkeringspladser.

    Giv besked hvis du/I ønsker at deltage til tbh@vd.dk / 40317487

    ____________

    Indretning af ladeparken

    Den nye ladepark på rasteplads Lillebælt Syd indeholder i alt 30 lynladepladser, hvoraf seks pladser er til biler med trailer eller campingvogn. De første 16 ladepladser åbner på fredag, mens de resterende 14 pladser bliver taget i brug i 2025.

    Lynladerne har en effekt på op til 300 kW, og bliver drevet af Clever.

    Den nye ladepark er indrettet, så der er plads til, at trafikanterne kan cirkulere rundt på arealet for at finde en ledig plads og få elbilen placeret rigtigt i forhold til ladestikket.

    Ladeparken er overdækket, så der er læ for sol og regn, når man lader op, og med fokus på bæredygtighed er der valgt overdækning med solceller på taget.

    Fakta om ladeinfrastruktur

    Den nye ladepark på Fyn er den første af omkring 40 ladeparker, der bliver anlagt, som en del af “Infrastrukturplan 2035”. Alt i alt bliver der etableret cirka 600 ladepladser rundt omkring i landet.

    Der er afsat 500 millioner kroner til udrulning af ladeinfrastruktur frem mod 2030, og allerede i løbet af 2023 bliver de første fire ladeparker opført langs motorveje. De to af dem på Fyn og yderligere to på rastepladserne Tappernøje Øst og Vest i Sydsjælland.

    Der er i dag ladestandere på i alt 35 rastepladser langs statsvejnettet. De nye ladeparker med lynladere, bliver placeret på centrale dele af vejnettet og på rastepladser, hvor der i dag ikke allerede er opført ladestandere.

    Læs mere om el-ladeparkerne på Fyn

    Læs mere om ladeparker og rastepladser

    Kontakt:

    Ingeniør Jonas Johnsen email: jonas@vd.dk

    Kommunikationskonsulent Trine Bruus Helbo email: tbh@vd.dk

    Vejdirektoratets pressetelefon: tlf.: 51 83 33 93

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/presseinvitation-kom-med-til-indvielse-af-ladepark-pa-fyn?releaseId=13675287

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **